Lige siden jeg første gang så Donald Trump in action ved et vælgermøde i New Hampshire i januar 2016, har jeg betragtet ham som klodens farligste mand. Alle de værdier, som er Vestens stærkeste – respekt for demokratiet, anerkendelse af menneskerettighederne, styrken ved alliancer – er han flintrende ligeglad med. USA’s præsident er en leder med fascistiske tendenser, som i reglen hylder klodens diktatorer og håner dets demokrater.
Trumps lefleri for Saudi-Arabien, dette modbydelige middelalderregime, er det tragiske kroneksempel. For få uger siden roste præsidenten petrokratiet, da han i sin tale til FN’s Generalforsamling lovpriste regimets angivelige kamp mod terror og forsøg på at skabe fred i Yemen. Bizart og virkelighedsfjernt. Alle ved, at Saudi-Arabien fostrer terrorisme overalt på kloden, og landets brutalitet i Yemen er så uhørt, at man næsten ikke kan tro det.
