Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Rick Scuteri/AP & Jean Francois Badias/AP
Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En god dag for Arizonas første kvindelige senator – og en dårlig dag for Angela Merkel

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag – og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer

En god dag for...

Kyrsten Sinema. Den 42-årige demokrat er blevet valgt til Arizonas første kvindelige senator efter en stemmeoptælling, der har stået på siden midtvejsvalget i sidste uge. Dermed indsnævres republikanernes flertal i Senatet til 4 (51-47).

To valg til Senatet er stadig ikke afgjort – i Florida skal stemmerne genoptælles, og i Mississippi skal der være genvalg. Med næsten samtlige stemmer optalt førte Kyrsten Sinema tirsdag aften med 1,7 procentpoint over sin republikanske modkandidat, den 52-årige tidlige jagerpilot Martha McSally, der har erkendt sit nederlag. Kyrsten Sinema efterfølger republikaneren Jeff Flake, der ikke genopstillede.

Jeff Flake kritiserede ofte sin partifælle Donald Trump og fik af den grund masser af verbale prygl af præsidenten. Men i sejrens stund fremhævede Kyrsten Synema en anden Trump-kritisk republikansk senator fra Arizona, nemlig John McCain, der døde i august.

Hun sagde, at McCain var et lysende forbillede, fordi han insisterede på at pleje nationens interesser fremfor at dyrke partipolitisk strid. Kyrsten Synema blev i 2012 valgt til Repræsentanternes Hus. Hun er advokat og i øvrigt erklæret biseksuel.

En dårlig dag for...

Angela Merkel. Bevares, den franske præsidentfrue, Brigitte Macron, virker både begavet og dannet, og mange kvinder vil måske ikke have noget imod at blive forvekslet med hende. Men når man nu i årevis har været Europas politiske fyrtårn og hele Tysklands Mutti, vil man vel gerne genkendes som den, man er.

Men i weekenden, da forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, deltog i en ceremoni for at markere afslutningen på Første Verdenskrig i 1918, opfattede en af gæsterne Merkel som ægteskabeligt vedhæng.

Macron og Merkel omfavnede hinanden efter at have afsløret en mindetavle ved Compiègne i Nordfrankrig og gik så rundt for at hilse på nogle af de lokale, heriblandt 100-årige Paulette Monier.

Hun greb Macrons hånd og sagde: »Monsieur Macron! Er det virkelig muligt? En lille kvinde som mig står og trykker hånd med præsidenten!«. Så henvendte kvinden sig til Merkel: »De er fru Macron!«, sagde hun. »Nej, jeg er Tysklands forbundskansler«, svarede Angela Merkel, først på tysk og så på fransk, uden at det så ud til at overbevise Paulette Monier.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce