Et af mine absolutte yndlingscitater fra Hemmingway er fra ’Og solen går sin gang’. Her bliver en af personerne på et tidspunkt spurgt om, hvordan han egentligt gik fallit. »Gradvist – og så pludseligt«, lyder svaret.
Præcis sådan har jeg det med hele den gamle liberale verdensorden, der er i fuld færd med at bryde sammen for øjnene af os. Det sker gradvist, men før eller siden frygter jeg, at det kommer til at gå meget stærkt og blive meget voldsomt.
Præcis hvornår sammenbruddet startede kan man selvsagt altid diskutere, men et godt gæt er finanskrisen i 2008.
Med den brast illusionen, om at de vestlige lande havde styr på udviklingen og kunne tæmme markedskræfterne. Finanskrisen udløste en så enorm destruktiv kraft og håndteringen af den en så enorm vrede i store dele af befolkningerne, at de politiske systemer i hele den vestlige verden nu er i frit fald.
At bankerne og hele finanssektoren blev reddet og allerede efter et par år var tilbage i god gænge med enorme bonusser, mens almindelige mennesker blev smidt fra hus og hjem og lande som Grækenland og Spanien måtte se deres fremtid gældsat i generationer frem, skabte en legitim vrede, som det politisk system ikke har formået at reagere og tackle.
Skandalerne siden, og beviserne på at banker snød og bedrog de selvsamme stater, som lige havde reddet dem, har selvsagt kun gjort ondt værre.
Der går en lige linje fra krisen i 2008 til valget af Donald Trump i 2016. Og personligt kan jeg sagtens forstå, at millioner af amerikanerne stemte på Trump. Det var – tror jeg – for manges vedkommende ikke fordi, de holdt af den anløbne, løgnagtige byggematador, eller synes, at han var en god leder.
Det var en desperat handling. Med Hillary Clinton vidste man, at hele systemet bare ville fortsætte, og så virkede det mere attraktivt at vælge en mand som Trump, der ville rive det hele ned. Ikke fordi man nødvendigvis støttede hans politik som sådan, men for at kaste en håndgranat ind i det politiske system og så håbe, at det førte til noget godt.
Fuldkommen samme logik – med lokale variationer naturligvis – som i Storbritannien fik vælgerne til at stemme for Brexit og i Frankrig gjorde det muligt for Emmanuel Macron på et par år at knuse hele det politiske system og feje de gamle partier af banen.
Der står vi så i dag – med et dybt kriseramt politisk etablissement på begge sider af Atlanten.
I USA er Trump og republikanerne ved at nedrive store dele af retsstaten og hele den demokratiske grundstruktur, og i Europa er stort set alle de større lande ramt af massiv politisk krise. I Storbritannien har Brexit fået det politiske system til at smelte totalt sammen; i Frankrig har Macron på rekordtid mistet sin politiske opbakning og gaderne står i brand og i Tyskland synger Merkel-æraen på sit allersidste vers.
Og det er vel og mærke sket under et økonomisk opsving, tænk, hvordan det kommer til at gå, hvis eller rettere når udviklingen vender og den næste økonomiske krise bryder løs?
At spå om, hvor det hele ender, er stort set umuligt.
Vi er midt i en slags revolution og som enhver, der har studeret revolutioner ved, kan stort set alt ske, når først proppen er røget af. Stort set ingen af de mennesker, der startede den franske revolution ville afskaffe monarkiet, men ikke desto mindre skete det, og en stor del af de revolutionære røg også selv i svinget undervejs. Revolutioner er typisk alt andet end en styret og velplanlagt proces.
Sådan er det også nu, hvor udviklingen ender er uvist, men at der vil ske noget er givet. De politiske systemer i de store toneangivende lande i Vesten er ganske enkelt ikke i stand til at tackle udfordringerne.
»Når noget ikke kan fortsætte, vil det ikke fortsætte«, som den amerikanske økonom Herbert Stein engang udtrykte det, og en ting er lysende klar: Den nuværende politiske krise kan ikke fortsætte meget længere. Noget må ske, og spørgsmålet er kun hvad. Den gamle verdensorden er død – hvad kommer i stedet?
PS: Markedet ved allerede, at den er gal. Da jeg googlede for at være sikker på, at det var Herbert Stein, som var manden bag citatet oven for, dukkede der straks en reklame op med et billede af en mand med en paraply, som beskyttede ham mod et lynnedslag. »Vær sikker på, at du trives – uanset hvad der kommer til at ske« lød det og opfordrede så en til at downloade en ’Plan B guide’. Men hvad er den globale plan B?
fortsæt med at læse
