0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Suzanne Moll: Lad 2019 blive året for mangfoldighedens gennembrud

De store mainstream-medier formår stadig ikke at afspejle den mangfoldighed, der udvikler sig med fuld fart i verden omkring dem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Arkivtegning: Philip Ytournel

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man skulle ønske sig noget af Danmarks aviser i 2019, skulle det være et øget fokus på mangfoldighed. Ja, jeg ved, det er irriterende hele tiden at blive mindet om det. Men nogle skal jo holde fast i diskussionen, når nu alle statistikker viser, at de store danske dagblade stort se kan holde møde på herretoilettet sammen med de kilder, der udgør størstedelen af indholdet i deres spalter.

Alt imens den grundlæggende indstilling til køn og mangfoldighed er i fuld gang med at blive omdefineret i verden omkring os, mangler aviserne stadig fokus på diversitet som grundvilkår og arbejdsmetode. Det er forhåbentlig ikke viljen, men muligvis værktøjerne, der mangler. At skabe øget mangfoldighed og større synlighed for andre end hvide mænd mellem 35 og 55 år er en professionel opgave. Den lykkes kun, hvis man gør en indsats og fundamentalt bevæger sig væk fra sin comfort zone. Det vil sige, at man gør sig umage og udvikler metoder til at finde kilder og emner, der ikke bare er mere af det samme.

Og der mangler tydeligvis forståelse for, hvor vigtigt det er. For nylig på en stor konference for journalister blev der præsenteret et oplæg med titlen ’Sådan får vi flere nye ansigter i medierne’, der gav løsningsforslag og handlemuligheder til den her skitserede udfordring. Trods omkring 1.000 deltagere på konferencen lykkedes det ikke engang ti interesserede at finde vej til arrangementet.

Det beskedne fremmøde viser, at journalister end ikke er klar over den mulighed, der ligger lige foran dem, og det er måske det mest skræmmende. Vores normative samfundsmodel er nemlig i opbrud, og hvis man er i tvivl, kan man forvisse sig om det ved at spørge en ung under 25 – eller ved at besøge DR 3’s streamingtilbud. Her drøfter fremtidens mediebrugere deres liv i programmer, der sætter individet i centrum. Der er ikke tale om freak shows eller ufrivillig udstilling, men om helt fantastiske programmer, hvor hverdag, køn, krop, kærlighed og seksualitet er i spil. Senest i serien ’Hunkøn’, hvor fem vidt forskellige transkvinder fortæller om deres liv og inderste tanker. Programmerne viser nuancer fra hele spektret og udvikler sig til en diskussion om forventningerne til det kvindelige køn. Ganske enkelt fremragende nytænkende.

Nå, men det var så den begejstring, for DR 3’s programmer er undtagelsen, der bekræfter reglen. Men nu det går så trægt, er det værd at se på, hvad der rent faktisk er at gøre, og har kommer vi til et forholdsvis nyt, progressivt projekt, der kan hjælpe tradi-journalister og deres redaktører med at øge mangfoldigheden i deres produkter. Initiativet hedder Pluralisterne, og de beskriver sig selv som et »repræsentationsprojekt, der arbejder for at synliggøre og fremme diversiteten i bl.a. mediebilledet og kulturlivet«. Projektet producerer emneopdelte lister i deres såkaldte listotek, så journalister kan finde nye kilder til deres historier – altså kilder med en anden profil, et andet køn eller en anden etnisk herkomst end de Tordenskjolds soldater, der normalt bliver brugt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere