Hvis man skulle ønske sig noget af Danmarks aviser i 2019, skulle det være et øget fokus på mangfoldighed. Ja, jeg ved, det er irriterende hele tiden at blive mindet om det. Men nogle skal jo holde fast i diskussionen, når nu alle statistikker viser, at de store danske dagblade stort se kan holde møde på herretoilettet sammen med de kilder, der udgør størstedelen af indholdet i deres spalter.

Alt imens den grundlæggende indstilling til køn og mangfoldighed er i fuld gang med at blive omdefineret i verden omkring os, mangler aviserne stadig fokus på diversitet som grundvilkår og arbejdsmetode. Det er forhåbentlig ikke viljen, men muligvis værktøjerne, der mangler. At skabe øget mangfoldighed og større synlighed for andre end hvide mænd mellem 35 og 55 år er en professionel opgave. Den lykkes kun, hvis man gør en indsats og fundamentalt bevæger sig væk fra sin comfort zone. Det vil sige, at man gør sig umage og udvikler metoder til at finde kilder og emner, der ikke bare er mere af det samme.

Og der mangler tydeligvis forståelse for, hvor vigtigt det er. For nylig på en stor konference for journalister blev der præsenteret et oplæg med titlen ’Sådan får vi flere nye ansigter i medierne’, der gav løsningsforslag og handlemuligheder til den her skitserede udfordring. Trods omkring 1.000 deltagere på konferencen lykkedes det ikke engang ti interesserede at finde vej til arrangementet.

Det beskedne fremmøde viser, at journalister end ikke er klar over den mulighed, der ligger lige foran dem, og det er måske det mest skræmmende. Vores normative samfundsmodel er nemlig i opbrud, og hvis man er i tvivl, kan man forvisse sig om det ved at spørge en ung under 25 – eller ved at besøge DR 3’s streamingtilbud. Her drøfter fremtidens mediebrugere deres liv i programmer, der sætter individet i centrum. Der er ikke tale om freak shows eller ufrivillig udstilling, men om helt fantastiske programmer, hvor hverdag, køn, krop, kærlighed og seksualitet er i spil. Senest i serien ’Hunkøn’, hvor fem vidt forskellige transkvinder fortæller om deres liv og inderste tanker. Programmerne viser nuancer fra hele spektret og udvikler sig til en diskussion om forventningerne til det kvindelige køn. Ganske enkelt fremragende nytænkende.

Nå, men det var så den begejstring, for DR 3’s programmer er undtagelsen, der bekræfter reglen. Men nu det går så trægt, er det værd at se på, hvad der rent faktisk er at gøre, og har kommer vi til et forholdsvis nyt, progressivt projekt, der kan hjælpe tradi-journalister og deres redaktører med at øge mangfoldigheden i deres produkter. Initiativet hedder Pluralisterne, og de beskriver sig selv som et »repræsentationsprojekt, der arbejder for at synliggøre og fremme diversiteten i bl.a. mediebilledet og kulturlivet«. Projektet producerer emneopdelte lister i deres såkaldte listotek, så journalister kan finde nye kilder til deres historier – altså kilder med en anden profil, et andet køn eller en anden etnisk herkomst end de Tordenskjolds soldater, der normalt bliver brugt.

Jeg satser på, at Pluralisterne får et folkeligt gennembrud i det nye år. Et valgår med både valg til Folketing og Europa-Parlamentet. Det må være et højt prioriteret succeskriterie for alle avisredaktioner at udvide gruppen af politiske og økonomiske analytikere i den forbindelse, så vi kan få flere brune, transpersoner, kvinder eller andre i tale.

Gennem de seneste mange år har jeg rejst rundt i verden og set tiltag, der faktisk virker, men indrømmet: Det er ikke mange. Og dér, hvor det virker, bliver der handlet allerede, når journalisterne er under uddannelse, for hvis vi skal ændre på gamle vaner, skal næste generation have en mulighed for at lære, hvordan det kan lade sig gøre. De uddannelser, der har succes med mangfoldighed, laver forløb, hvor man aflægger regnskab i mangfoldighed, og hvor undskyldninger som ’vi kunne ikke finde nogen’ ikke gælder. Lad os gøre det samme i Danmark. Og lad os satse på, at 2019 bliver året, hvor vi ser ægte mangfoldighed i de store medier.

fortsæt med at læse

Se hele listen: Her er debattens superliga