Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Klumme afTonny Pedersen

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag – og hvem der har haft en dårlig dag.

En god dag for humanister - en dårlig dag for badegæster

Lyt til artiklen

En god dag for ...

Humanister. University of Oxford har udsigt til en pengegave, der er usædvanlig på mindst tre måder: Det er den største direkte donation »siden renæssancen« ifølge universitetet, den gives af en person, der aldrig selv har studeret ved universitetet, og så er den øremærket til humaniora. Amerikaneren Stephen Schwarzman giver 1,25 mia. kroner til et center, der opkaldes efter ham og skal samle forskning i blandt andet engelsk, filosofi, musik og historie. Desuden oprettes et institut, der skal forske i etiske problemer i forbindelse med kunstig intelligens.»Naturvidenskab, teknologi (...) og matematik er løbet med al opmærksomheden på det seneste«, siger rektor Louise Richardson til The Guardian. »Men det er fantastisk at blive mindet om, hvor afgørende en rolle også humaniora spiller«. Amen!

En dårlig dag for ...

Badegæster. Hvis sommerferien går til halvøen Cape Cod i Massachusetts, er det en god idé at tjekke skiltningen og holde øjnene åbne, før man tager sig en dukkert fra en af områdets berømte strande. Der er nemlig usædvanligt mange sæler ved kysten for tiden, og de tiltrækker hvide hajer, som også har nappet et menneske i ny og næ. Myndighederne har derfor opsat skilte, der advarer om jagende hvide hajer. Som en mere langsigtet foranstaltning har delstatens førende hajekspert sammen med en miljøgruppe iværksat en undersøgelse af hajernes jagtadfærd, skriver Boston Herald. Målet er at kunne give badegæster mere præcise råd om, hvor og hvornår det er sikkert at gå i vandet. Filmen ’Dødens gab’ fra 1975, der er blevet kritiseret for at give hvide hajer et kedeligt ry, foregik ved en fiktiv badeby i netop dette område.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her