Klumme afPeter Schøler

Journalist

En god dag for Mesut Özil - en dårlig dag for Boris Johnson

Lyt til artiklen

En god dag for ...

Mesut Özil. Den tyske fodboldspiller med de tyrkiske rødder har flere gange bevist, at han er så meget andet end kælne kattepotepasninger på græs. Arsenal-spilleren har blandt andet fået kritik for sin omfavnelse af den tyrkiske præsident, Erdogan, men denne gang er der alt andet end kærlighed fra et af verdens andre store totalitære regimer, nemlig Kina. Søndag valgte den statsstyrede kinesiske tv-kanal CCTV at aflyse transmissionen af opgøret i den engelske Premier League mellem Arsenal og Manchester City. Årsagen er et opslag fra Özil på Twitter, hvor han kritiserer Kina for at undertrykke det muslimske mindretal uighurerne. Altså, at skrive det, som Human Rights Watch og FN har dokumenteret adskillige gange. En talsmand for det kinesiske fodboldforbund siger til avisen Global Times, at »Özils kommentarer utvivlsomt er sårende for kinesiske fans«. Og på den måde skånede Mesut Özil sine kinesiske fans for at overvære slatne Arsenal tabe 0-3 til City.

En dårlig dag for ...

Boris Johnson. Og vi bliver i det britiske og afdelingen for magthavere, der egentlig burde have overhånden, men undertiden opfører sig som underhunden. Søndag aften kom det frem, at Boris Johnson og den konservative regering boykotter debatprogrammet ’Today’ på BBC, fordi det anses for fjendtligt over for de konservative. Regeringen vil også se på, om man skal afkriminalisere licenssnydere. Det skriver The Guardian med henvisning til kilder i premierministerens kontor. En afkriminalisering af licenssnyd kan ifølge BBC koste knap 1,8 mia. kr. i mistede indtægter. En beskeden lille tak for sidst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her