Kan du huske Brønderslev-sagen, Tønder-sagen, Esbjerg-sagen? Det vil jeg vædde på. Man behøver ikke sige mere end et stednavn, så er folk med. Sager om vold, seksuelle krænkelser eller misrøgt af børn får navne efter de provinsbyer, der lægger jord til dem. Lidt ligesom terror – Beslan, Utøya, Nice.
Måske laver vi det greb, fordi indholdet af hændelserne er så unævneligt. Man kan godt sige ’Tøndersagen’, men ikke ’lille Zandra, der blev udnyttet seksuelt af sin far, fra hun var to år gammel og lejet ud til sex med fremmede mænd – fra hun var ti år mod betaling af et par hundredemænd eller en pizza’-sagen.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























