0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Susan Knorrenborg: Børnenes statsminister risikerer at dæmme op for svigt ved at begå et nyt overgreb

Det bedste, Mette Frederiksen kan give vores børn, er vished for, at systemet behandler alle fair og korrekt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan du huske Brønderslev-sagen, Tønder-sagen, Esbjerg-sagen? Det vil jeg vædde på. Man behøver ikke sige mere end et stednavn, så er folk med. Sager om vold, seksuelle krænkelser eller misrøgt af børn får navne efter de provinsbyer, der lægger jord til dem. Lidt ligesom terror – Beslan, Utøya, Nice.

Måske laver vi det greb, fordi indholdet af hændelserne er så unævneligt. Man kan godt sige ’Tøndersagen’, men ikke ’lille Zandra, der blev udnyttet seksuelt af sin far, fra hun var to år gammel og lejet ud til sex med fremmede mænd – fra hun var ti år mod betaling af et par hundredemænd eller en pizza’-sagen.

At betegne sagerne med bynavne har samme effekt, som når eleverne i Harry Potters univers siger ’Du ved hvem’ i stedet for Voldemort. Man kan ikke tage ondskaben og vanviddet i sin mund, det er alt for skræmmende.

Flertallet kan hurtigt blive enige om at holde sammen imod overgrebsforældrene. De forbryder sig mod grundkernen i vores værdier, deres vanvid rammer uskyldige, de forvolder skade på dem, vi instinktivt har trang til at beskytte. Pludselig synes ingen hammer at slå for hårdt, når forsvarsværkerne mod den slags mennesker skal bygges. Problemet er bare, at hammeren har det med at ramme lidt for tilfældigt, og at den for ofte smadrer løs på fundamentale værdier i det samfund, den skulle beskytte.

Da Mette Frederiksen leverede sin første nytårstale, stod det klart, at hun er klar til at optrappe brugen af de mest radikale midler i kampen for de udsatte børns fremtid. Flere skal fjernes fra hjemmet, flere skal bortadopteres.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter