0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Disse fire ting har jeg lært i mit korte og hektiske liv som coronakapitalist

For at udfordre coronakrisens aggressive appel til passivitet besluttede jeg at tage skæbnen i egne hænder. Handle. Med aktier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Richard Drew/AP
Arkivfoto: Richard Drew/AP

»Det bimler og bamler med røde og sorte tal. Få bevægelser med din tommefinger og du er en del af den globale handel. ​Men det har også givet mig indsigt i afhængighed«, skriver Noa Redington i denne klumme om sin nye erfaring med aktiehandel.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Øverst på hylden med de store klicheer finder man ordsproget om ikke at lade en god krise gå til spilde. ​

Det er den slags, handlekraftige mænd og kvinder siger, mens de smadrer det ene æg efter det andet og glæder sig til omelet. Uden skelen til, hvordan de efterlader køkkenet, uden skelen til smagen. Makers, not takers. Ledere. Visionære. Mennesker, der resolut kaster sig ind i de sprækker, Historien med stort H tilstår de dristige.

Sådan er jeg! Ikke. I hvert fald ikke under normale omstændigheder. Når stærke mænd bliver bistre, synes jeg som princip, det er synd for mig. Altså indtil djævlen fór i mig for nogle uger siden.

For at udfordre coronakrisens aggressive appel til passivitet besluttede jeg at tage skæbnen i egne hænder. Handle. Jeg er blevet coronakapitalist. Naturligvis ikke på den ucharmerende og lidt bøvede facon, hvor håndsprit hamstres til 10 kroner flasken og sælges videre for 1.000 kroner. Suk. Hvor jævnt.

Nej, mit valg handler om at understøtte markedet og stille risikovillig kapital til rådighed på et kritisk tidspunkt for vores fælles økonomi. Jeg er gået på børsen. For første gang i mit liv har jeg købt aktier. For som alle ved: Hvad der går ned vil også før eller siden gå op. Det er markedets lov. I store træk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter