Lyt til artiklen
Vi må ikke blive så bange for at dø, at vi opgiver at leve. Jeg kredser om denne gamle sandhed. Tænker på samfundet. På min højskole. På den enkelte af os. Hvor meget skal vi ofre?
Isolation og karantæne går ekstra hårdt ud over dem, der skal beskyttes særligt. Det er et svært og lidt uhyggeligt paradoks. Vores ældste familiemedlemmer spærres inde. Det kan være svært nok at holde ud for yngre mennesker med mange kontakter og flair for det digitale. Det kan være uudholdelig ensomt for et gammelt menneske uden Zoom, Skype og FaceTime. Er det værd at ofre vores kære gamles livskvalitet og mentale helbred for at undgå, at de smittes? Er en død i ensom karantæne et civiliseret samfund værdigt?
