0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højskoleforstander: Eksperter på liv og eksistens må med ind i det rum, hvor store beslutninger træffes

Kredsen af beslutningstagere under coronakrisen må udvides til at omfatte andre end læger og politikere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Arkivfoto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi må ikke blive så bange for at dø, at vi opgiver at leve. Jeg kredser om denne gamle sandhed. Tænker på samfundet. På min højskole. På den enkelte af os. Hvor meget skal vi ofre?

Isolation og karantæne går ekstra hårdt ud over dem, der skal beskyttes særligt. Det er et svært og lidt uhyggeligt paradoks. Vores ældste familiemedlemmer spærres inde. Det kan være svært nok at holde ud for yngre mennesker med mange kontakter og flair for det digitale. Det kan være uudholdelig ensomt for et gammelt menneske uden Zoom, Skype og FaceTime. Er det værd at ofre vores kære gamles livskvalitet og mentale helbred for at undgå, at de smittes? Er en død i ensom karantæne et civiliseret samfund værdigt?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage