Som den rastløse sjæl, jeg er, er jeg atter ved at flytte. Hytten er sat til salg, ikke fordi vi ikke er tilfredse, men fordi vi – især jeg – har brug for forandring.
Der er noget mentalt sundt over at flytte. Man får ryddet ud i alle gemmerne, smidt ud på en måde, der kræver mere disciplin, end jeg har i hverdagen, og i det hele taget gentænkt sine rutiner. Det er også godt for hjernen at få nye rutiner, nye veje til arbejde, og man opdager nye steder og sider af byen.
Men samtidigt understreger sådan en proces noget af det mest absurde i det danske samfund: At man blive belønnet for at bo – og jo bedre man bor, jo flere penge får man for det. Nu kan alt naturligvis ske, indtil der er fundet en køber, men det skal gå overraskende skidt med salget, hvis det ikke ender med, at vi har boet kvit og frit i fem år i en stor, rar lejlighed midt i byen og har fået en lille skilling for besværet ovenikøbet.
Sådan har det været hele mit liv. Siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg reelt ikke betalt en eneste krone i husleje. Prisstigningerne på mine boliger har mere end oversteget de løbende udgifter. Og gevinsterne er som bekendt skattefri i Danmark.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar