Et snapshot fra den virkelige verden en formiddag i oktober: På hjørnet af Webersgade og Øster Farimagsgade på Østerbro står fire voksne mennesker. De venter på, at lyssignalet skal skifte fra rødt til grønt, så de kan fortsætte den spadseretur, som de tydeligvis er på i hinandens selskab. Men de benytter ikke pausen til at sludre eller betragte skiltet på husmuren ved kebab og bagel-butikken, hvor man kan læse, at gaden er opkaldt efter grosserer og fabrikant Theobald Christian Fridrich Weber, som udstykkede grundene til Kartoffelrækkerne. I stedet finder de deres mobiltelefoner frem fra lommerne og glor på dem som besatte, mens de tavse som bibelske saltstøtter står i efterårsblæsten og deres fornuftige fodtøj.
Der er ingen grund til at benægte det. Dan Turèll sagde i 1970’erne med en omskrivning af det amerikanske forbillede Allen Ginsbergs digt ’I Am a Victim of Telephone’, at »telefonen er vor tids tyran«. Og hvis den konventionelle fastnettelefon havde diktatoriske tendenser i dette skrigorange og cigaretrygende årti, er mobiltelefonen Mao, hunnerkongen Attila, Enver Hoxha og Fidel Castro på en og samme gang, bare med fingeraftryksgenkendelse og mulighed for at afbilde sig selv med kaninøren eller hugtænder.
