0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Per Lykke: Hvorfor er sprogbetjente altid så sure?

Diskussioner om sprog bliver alt for ofte skingre og ufrugtbare.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Arkivtegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For en måneds tid siden skrev Laura Rosenvinge, socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation, et debatindlæg her i avisen. Hun fortalte modigt, at hun er holdt op med at deltage i debatter på de sociale medier, fordi hun er ordblind: »Jeg har nemlig set, hvordan en lille stavefejl kan tiltrække uendelig meget opmærksomhed og arrogante kommentarer fra selvudnævnte sprogbetjente«. En uheldig konsekvens, må man sige.

Jeg kan i den grad nikke genkendende til det, Laura Rosenvinge skriver, og det skyldes ikke, at jeg er ordblind. Derimod er jeg selv sprogbetjent, faktisk en af de professionelle af slagsen, idet jeg tjener til dagen og vejen som korrekturchef på denne avis.

For mit vedkommende handler det om, at jeg så vidt muligt afholder mig fra offentligt at mene noget om sprog, selv om jeg ofte kunne have lyst til det. Jeg orker nemlig ikke kampen med andre sprogbetjente. De gange, jeg har ment noget om sproget her i avisen, har jeg fået en række henvendelser af findes-der-virkelig-korrekturlæsere-på-Politiken-det-skulle-man-godt-nok-ikke-tro-med-alle-de-fejl-der-er-i-avisen-typen. Og skulle der have indsneget sig en fejl i det, jeg skriver, for sådan nogle kan jeg nemlig godt komme til at begå, skal jeg lige love for, at jeg bliver gjort opmærksom på det. Det kan jeg sagtens klare, og det er ikke, fordi nogen skal have ondt af mig, slet ikke, men diskussionerne handler stort set aldrig om substansen, men bliver skingre og uendelig ufrugtbare.

Irritationen eller måske snarere ærgelsen over at falde over en sprogfejl kender jeg naturligvis udmærket. Jeg ærgrer mig dagligt over fejl i Politiken, som ikke er blevet fanget inden publiceringen, men jeg er holdt op med at blive sur endsige forarget. Sådan har mange af de sprogbetjente, der læser avisen, det ikke, kan jeg oplyse. Hvis jeg fik en femmer for hver gang, jeg besvarede en mail fra en ophidset læser, som har fundet en fejl i en artikel, havde jeg for flere år siden trukket mig tilbage til den tropeø, hvor nogle mener, at Elvis gemmer sig, for at drikke kulørte drinks med ’The King’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere