Når det handler om at forudsige politiske begivenheder, er det klogeste så absolut at sige så lidt som muligt. Eller som professor Dominique Reynié ved det prestigefyldte universitet Sciences Po i Paris sagde forleden til The Guardian om den franske præsident Emmanuel Macrons genvalgschancer: »Vi kan sige en ting i dag, og i morgen kan det være anderledes«. Og det har han jo ret i. Alligevel vil det være en sensation og et jordskred i fransk politik, hvis det ikke lykkes for Macron at gå sejrrigt ud af præsidentvalgets første runde på søndag. Ikke prangende. Men nok til at gentage kunststykket fra 2017, hvor han som en purung 39-årig slog den højreradikale Marine Le Pen ved den endelige afstemning.
Det er ikke, fordi franskmændene knuselsker deres – nu fem år ældre men stadig unge – præsident. Han er bare det bedste bud. Voila! Elendigheden råder i stort og i småt. Til venstre er det tidligere så stolte socialistparti gået ind i endnu en valgkamp med en umulig kandidat: Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, hvis vælgertilslutning er lige så ophidsende som en tur i Disneyland Paris. 2 procent! Det røde Frankrigs bedste bud er veteranen Jean-Luc Mélenchon, der med sin bevægelse, La France Insoumise, på en god dag kan samle en opbakning på 15 procent. Men lige ved og næsten slår ikke Macron af hesten.
