Danmarkshistoriens længste valgkamp har nu været i gang en lille måned. Og en ting står tindrende klart. Vi lever i et samfund, hvor den offentlige sektor er brudt sammen. I opløsning. Nedsunket i et syrebad af centralisering, besparelser og new public management. Arbejdsglæden er væk. Det er i korte træk den analyse af Velfærdsdanmark, stort set samtlige partier på Christiansborg abonnerer på. Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.
Det er en analyse, hvis gløder holdes hede af de mange interesseorganisationer, der lever af at skabe opmærksomhed om glasuren på lige deres stykke af den fælles kage. De er dygtige! Det absolut mest ledige standpunkt i Danmark i dag er, at den offentlige sektor har det godt. Og endnu mere kontroversielt: Så er det faktisk heller ikke værre at være offentligt ansat. Det sidste er nærmest en form for blasfemi. Enigheden om tingenes elendige tilstand er så massiv, at den med et fint ord er blevet aksiomatisk for samtalen i dansk politik.
