Klumme afNoa Redington

Politisk kommentator

At den danske model er udfordret, er indiskutabelt. Men det handler ikke om store bededag. Det handler om fagbevægelsens tab af medlemmer og den faldende organiseringsgrad.

Der røg billedet af de danske fagforeninger som ansvarlige

Lyt til artiklen

Så skete det. Tirsdag 17. januar 2023 ramte vi med den tidligere socialdemokratiske arbejdsminister Ove Hygums ord »det pinligste højdepunkt i fagbevægelsens historie«. Den tabte sutten. For hvordan man end vender og drejer det, er kravet om at sende afskaffelsen af store bededag til folkeafstemning det ultimative nederlag for ideen om, at de danske fagforeninger er ansvarlige. Det er et knæfald for de yderligtgående kræfter, der anser hvert eneste møde i den lokale fagforeningsafdeling som et vigtigt led i forberedelsen af verdensrevolutionen.

Magtesløshed, skam og skyld stod malet hen over ansigterne i FH’s ledelse, da formand Lizette Risgaard med dirrende stemme bekendtgjorde kravet om, at danskerne skal spørges. Selvfølgelig ved alle de store fagbosser, denne ukurante titel med emmen af cigarrøg, røde seler, håndmadder og bryskhed, som de af uforståelige grunde værner om, at den er helt gal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her