»Et nyt lavpunkt for dansk journalistik«, lød replikken fra landets justitsminister, Peter Hummelgaard (S), da B.T. havde afsløret, at ministeren gentagne gange havde parkeret ulovligt under afhentning og aflevering af sine børn i børnehaven. Undskylde ville han helst ikke, kun hårdt presset beklagede han over for én person i dette rige, nemlig den person, der havde tippet avisen om ministerens synder. På trods af at parkeringsregler ikke er aftaler indgået mellem enkeltpersoner, men regler indgået med os alle. Det burde man vide, hvis man er landets justitsminister.
Hummelgaards reaktion føjer sig i øvrigt til rækken af andre gnavne svar, vi for tiden hører fra politikere, når de er trængt op i en krog af dårlige sager. Pressen får at vide, at den opfører sig »perspektivløst og pinligt«, hvis den eksempelvis konfronterer politikere med personsager. Som da en journalist spurgte til Jon Stephensens møgsager over for hans chef, Lars Løkke Rasmussen, på et pressemøde om Ukraine-fonden.
