Så gjorde han det igen. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Kongen af konkret tale ramte ren plade i politisk bullshit-bingo.
Hen over en lang weekend tæppebombede Tesfaye diverse medier med sine refleksioner over det danske uddannelsessystem. I denne avis varslede han store ændringer af folkeskolen. Det samme gjorde han i januar. Stort set identiske budskaber. Og igen med den nøje kalibrerede følgesætning: »Men man kan forvente en rolig, velovervejet ændring af folkeskolen«. Livrem og seler. Og alle kan ånde lettet op.
Det skal nok gå alt sammen. Som det plejer. Plus/minus et par læringsmål. Det hele blandet op med denne alt og ingenting-retorik, som Tesfaye mestrer så mesterligt. Sprogbillederne flyder i en lind strøm. Børnene fra Hirtshals og dem med syriske forældre. Naturfag, hvor man sprætter en fisk op og tager ud i naturen (hvorfor har ingen tænkt på det noget før?). Vi besøger en vikingelandsby i historie (igen: en original idé). Dertil de sædvanlige kvantificeringer af den omsiggribende teknokratisering: »Da jeg gik i skole, fyldte folkeskoleloven 10.000 ord. Nu fylder den 20.000 ord«. Om det er meget eller lidt, er uklart. Men det lyder godt.
Man fornemmer, at den er helt gal. Altså i folkeskolen. At en Kronik i Politiken er på 2.200 ord, og at folkeskoleloven ikke kan rummes i 4,5 Kronik, er vel egentlig meget betryggende. I denne sammenhæng selvfølgeligt småligt og surt. En detalje fra virkeligheden.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.