0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere gør klar til at give uddannelserne høvl

Erhvervsuddannelserne skal reformeres og have mere prestige. Men hvordan? Og hvad skal der ske med dem, der får nej ved indgangen?

Jacob Fuglsang
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nej.

Det lille ord kan siges på mange måder. Fra det lidt usikre og tøvende for eksempel som svar på spørgsmålet, om man har lyst til endnu en øl ud på de små timer. Det nej ender tit med et ja og er langt fra det klare og bestemte nej, som bartenderen råber, efter at sidste runde er langet over disken.

Politikerne på Christiansborg er efter års tøven, forhaling og bortforklaringer ved at vænne sig til, at de bliver nødt til at sige nej til unge mennesker. Flere og flere politikere erkender, at ikke alle unge får glæde af et ja til en uddannelse efter skolen. Tværtimod. Får de ja til en uddannelse, som de ikke har forudsætninger for at fuldføre, fører jaet ofte til frafald og gentagne forsøg, som risikerer at stille de unge dårligere, end før de i misforstået venlighed fik lov at starte på en uddannelse.

Det er uddannelsesfamiliens stedbarn, erhvervsuddannelserne, som får politikerne til at tage ordet nej i munden. Det skyldes, at problemerne her er mere iøjnefaldende end andre steder i uddannelsespyramiden. Tag bare et frafald på knap 50 procent på erhvervsuddannelserne. Eller tag en gennemførelsesalder på 28 år og unge fastholdt i det, som kaldes erhvervuddannelsernes hamsterhjul – hvor de starter på grundforløb efter grundforløb uden at finde praktikplads og uden at kunne gøre deres uddannelse færdig. Eller tag et ansøgningstal på under 20 procent af en ungdomsårgang.

Samlet er problemerne så massive, at det nu er et blevet et kapløb mellem de politiske partier om at komme med forslag til løsninger. Også fordi der med den nuværende søgning bliver akut mangel på håndværkere i løbet af få år.

Radikal selverkendelse
De mange meldinger er inspireret af, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har udtalt, at en reform af erhvervsuddannelser har højeste prioritet for regeringen. Var nogen i tvivl om, at noget skal ske, cementerede den radikale indenrigsminister Margrethe Vestager indtrykket af handlekraft, da hun i Ugebrevet A4 blev citeret for, at en reform skal gøre erhvervsuddannelser »cool«.

»Vi kan ikke alle sammen være akademikere«, som hun sagde. Måske til overraskelse for uddannelsesminister Morten Østergaard fra samme parti, der er klar til at bruge skohorn for at klemme flere ind på landets universiteter og hidtil har afvist, at køen af arbejdsløse akademikere skal gøres kortere ved at optage færre på de videregående uddannelser.

Så kort sagt: Det er tid til radikale erkendelser og radikale løsninger, og der er stor glæde fra høj til lav i uddannelsesverdenen over, at det er ved at trænge igennem til Christiansborg, at den er rivende gal.

Nej eller måske
Det politiske ryk går i retning af, at det skal være sværere at komme ind på en erhvervsuddannelse, og at prestigen for uddannelserne skal hæves. For eksempel var uddannelsesminister Morten Østergaard i går ude med en melding om, at personer med en erhvervsuddannelse lettere skal kunne komme ind på universiteter.

Tankevækkende, at prestigen på erhvervsuddannelserne skal hæves ved at gøre dem til trædesten mod en akademisk uddannelse. Det får vi ikke flere VVS’ere ud af, vil kritikere indvende, og Østergaards melding må siges at pege i en anden retning end Vestagers.

Tankevækkende er det også, at fokus hidtil har været på ud- og indgangen til erhvervsuddannelserne. Hvad der kommer imellem – selve indholdet i uddannelserne – er der mindre fokus på. Måske fordi det er langt mere kompliceret.

Men selv om der nu tegner sig enighed om et nej eller en bom ved indgangen til erhvervsuddannelserne, er der mange varianter af, hvordan nejet skal opfattes.

En variant af nejet knytter sig til skolens afgangsprøve. I slutspurten af forhandlingerne om en skolereform krævede oppositionen, at skolens afgangsprøve skal bestås med karakteren to i dansk og matematik for at komme ind på en ungdomsuddannelse.

Elever, der ikke får det, skal gennem kurser eller 10. klasse for at klare prøven. Men i de radikales og SF’s variant, som den foreløbig kendes, glider det nej i retning af et ’måske’. For det kunne også være, at elever med karakterer under to skal inviteres til en samtale. Hvis de her viser modenhed og vilje til at tage sig sammen, kan nejet godt blive til et ja. Måske betinget af en aftale, som skal holdes, hvis ikke den unge skal tilbage til start.

Ud over kravet til afgangsprøven tegner der sig enighed om, at prøverne ikke skal rette bager for smed.

Med andre ord skal uddannelserne kunne stille særlige krav og lave specifikke prøver, der skal vise, om ansøgerne kan det, de skal bruge på uddannelsen. Matematik for kommende elektrikere er et eksempel, som ofte nævnes i den sammenhæng.

Tager fanden de sidste?
Men hvad så med indholdet? Den diskussion har vi til gode på det politiske niveau.

Organisationen Danske Erhvervsskoler foreslår en ny opbygning, hvor eleverne skal gennem basisår, som ligner undervisningen i gymnasierne mere, dernæst et valg mellem fem til syv retninger og endelig en professionsuddannelse, som veksler mellem praktik og skoleperioder, og som afløser det nuværende hovedforløb. Unge, der har en praktikplads, før de begynder på en erhvervsuddannelse, kan vælge at starte direkte på en studieretning og dermed springe basisåret over.

Den model ønsker undervisningsminister Christine Antorini (S) ikke at forholde sig konkret til. Der kommer et udspil i nærmeste fremtid, lyder det.

Det bliver en svær tekst at skrive. For ud over diskussionen om adgangsbegrænsning og uddannelsernes indhold kommer det måske mest brændende spørgsmål: Hvad skal der ske med de unge, der får et nej?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden