Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere gør klar til at give uddannelserne høvl

Erhvervsuddannelserne skal reformeres og have mere prestige. Men hvordan? Og hvad skal der ske med dem, der får nej ved indgangen?

Jacob Fuglsang
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nej.

Det lille ord kan siges på mange måder. Fra det lidt usikre og tøvende for eksempel som svar på spørgsmålet, om man har lyst til endnu en øl ud på de små timer. Det nej ender tit med et ja og er langt fra det klare og bestemte nej, som bartenderen råber, efter at sidste runde er langet over disken.

Politikerne på Christiansborg er efter års tøven, forhaling og bortforklaringer ved at vænne sig til, at de bliver nødt til at sige nej til unge mennesker. Flere og flere politikere erkender, at ikke alle unge får glæde af et ja til en uddannelse efter skolen. Tværtimod. Får de ja til en uddannelse, som de ikke har forudsætninger for at fuldføre, fører jaet ofte til frafald og gentagne forsøg, som risikerer at stille de unge dårligere, end før de i misforstået venlighed fik lov at starte på en uddannelse.

Det er uddannelsesfamiliens stedbarn, erhvervsuddannelserne, som får politikerne til at tage ordet nej i munden. Det skyldes, at problemerne her er mere iøjnefaldende end andre steder i uddannelsespyramiden. Tag bare et frafald på knap 50 procent på erhvervsuddannelserne. Eller tag en gennemførelsesalder på 28 år og unge fastholdt i det, som kaldes erhvervuddannelsernes hamsterhjul – hvor de starter på grundforløb efter grundforløb uden at finde praktikplads og uden at kunne gøre deres uddannelse færdig. Eller tag et ansøgningstal på under 20 procent af en ungdomsårgang.

Samlet er problemerne så massive, at det nu er et blevet et kapløb mellem de politiske partier om at komme med forslag til løsninger. Også fordi der med den nuværende søgning bliver akut mangel på håndværkere i løbet af få år.

Radikal selverkendelse
De mange meldinger er inspireret af, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har udtalt, at en reform af erhvervsuddannelser har højeste prioritet for regeringen. Var nogen i tvivl om, at noget skal ske, cementerede den radikale indenrigsminister Margrethe Vestager indtrykket af handlekraft, da hun i Ugebrevet A4 blev citeret for, at en reform skal gøre erhvervsuddannelser »cool«.

»Vi kan ikke alle sammen være akademikere«, som hun sagde. Måske til overraskelse for uddannelsesminister Morten Østergaard fra samme parti, der er klar til at bruge skohorn for at klemme flere ind på landets universiteter og hidtil har afvist, at køen af arbejdsløse akademikere skal gøres kortere ved at optage færre på de videregående uddannelser.

Så kort sagt: Det er tid til radikale erkendelser og radikale løsninger, og der er stor glæde fra høj til lav i uddannelsesverdenen over, at det er ved at trænge igennem til Christiansborg, at den er rivende gal.

Nej eller måske
Det politiske ryk går i retning af, at det skal være sværere at komme ind på en erhvervsuddannelse, og at prestigen for uddannelserne skal hæves. For eksempel var uddannelsesminister Morten Østergaard i går ude med en melding om, at personer med en erhvervsuddannelse lettere skal kunne komme ind på universiteter.

Tankevækkende, at prestigen på erhvervsuddannelserne skal hæves ved at gøre dem til trædesten mod en akademisk uddannelse. Det får vi ikke flere VVS’ere ud af, vil kritikere indvende, og Østergaards melding må siges at pege i en anden retning end Vestagers.

Tankevækkende er det også, at fokus hidtil har været på ud- og indgangen til erhvervsuddannelserne. Hvad der kommer imellem – selve indholdet i uddannelserne – er der mindre fokus på. Måske fordi det er langt mere kompliceret.

Men selv om der nu tegner sig enighed om et nej eller en bom ved indgangen til erhvervsuddannelserne, er der mange varianter af, hvordan nejet skal opfattes.

En variant af nejet knytter sig til skolens afgangsprøve. I slutspurten af forhandlingerne om en skolereform krævede oppositionen, at skolens afgangsprøve skal bestås med karakteren to i dansk og matematik for at komme ind på en ungdomsuddannelse.

Elever, der ikke får det, skal gennem kurser eller 10. klasse for at klare prøven. Men i de radikales og SF’s variant, som den foreløbig kendes, glider det nej i retning af et ’måske’. For det kunne også være, at elever med karakterer under to skal inviteres til en samtale. Hvis de her viser modenhed og vilje til at tage sig sammen, kan nejet godt blive til et ja. Måske betinget af en aftale, som skal holdes, hvis ikke den unge skal tilbage til start.

Ud over kravet til afgangsprøven tegner der sig enighed om, at prøverne ikke skal rette bager for smed.

Med andre ord skal uddannelserne kunne stille særlige krav og lave specifikke prøver, der skal vise, om ansøgerne kan det, de skal bruge på uddannelsen. Matematik for kommende elektrikere er et eksempel, som ofte nævnes i den sammenhæng.

Tager fanden de sidste?
Men hvad så med indholdet? Den diskussion har vi til gode på det politiske niveau.

Organisationen Danske Erhvervsskoler foreslår en ny opbygning, hvor eleverne skal gennem basisår, som ligner undervisningen i gymnasierne mere, dernæst et valg mellem fem til syv retninger og endelig en professionsuddannelse, som veksler mellem praktik og skoleperioder, og som afløser det nuværende hovedforløb. Unge, der har en praktikplads, før de begynder på en erhvervsuddannelse, kan vælge at starte direkte på en studieretning og dermed springe basisåret over.

Den model ønsker undervisningsminister Christine Antorini (S) ikke at forholde sig konkret til. Der kommer et udspil i nærmeste fremtid, lyder det.

Det bliver en svær tekst at skrive. For ud over diskussionen om adgangsbegrænsning og uddannelsernes indhold kommer det måske mest brændende spørgsmål: Hvad skal der ske med de unge, der får et nej?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden