Do you feel lucky. Well do you, punk?«. Sådan siger skuespilleren Clint Eastwood i rollen som politimanden Harry Callahan fra San Francisco, der bliver kaldt ?Dirty Harry?. Filmene med den kompromisløse politimand er fra 70?erne, men lever i klip videre på YouTube og er nærmest blevet et symbol på opgør med konfliktskyhed og forsøg på at undskylde forbrydere med psykologiske forklaringer om, at de har siddet skævt på potten som børn. Sætningen siges selvsagt med lavmælt stemmeføring og med en gigantisk pistol rettet mod forbryderen. Indrømmet, der er et godt stykke fra ?Dirty Harry? til den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen, som i går lancerede sit valgoplæg med en trussel rettet mod byens skoleledere. Men fraset de to figurers åbenlyse forskelle er der også ligheder. For det første, at det er lettest at spille stærk mand over for nogen, som i forvejen ligger ned, fordi de er overdænget af nye opgaver. For det andet deler københavnske skoleledere skæbne med filmuniversets forbrydere i San Francisco. Det er nye tider, og lederne må stille sig selv spørgsmålet, om de føler sig heldige. Eller om de skal give op uden kamp. Fyringssæson i vente Det var langtfra tilfældigt, at Frank Jensen dagen før offentliggørelsen af sit valgoplæg udtalte til DR, at skoleledere, som ikke leverer varen, skal fyres. Varen, som lederne skal levere, er højere karaktergennemsnit, lavere sygefravær blandt lærerne og bedre trivsel for eleverne. Citatet er ikke skærpet, fordi den trænede politiker lod sig rive med for rullende kamera. Nej, det er næsten ordret formuleret på samme måde i oplægget: »... en dårlig leder skal ikke kunne blive siddende på posten, men skal i stedet skriftes ud«, som der står - pleonasme. Signalet er ikke til tage fejl af. Stærke skoler kræver en stærk leder. Det skal de københavnske vælgere så helst synes, at Frank Jensen er. Samme signal gives i kampagnens slogan ?Mere respekt for København?. Den tekst vil lige om lidt komme til at pryde valgplakater på byens lygtepæle og avisannoncer forud for kommunalvalget i november. Overborgmesteren kunne have valgt at fokusere på et af de otte andre initiativer i oplægget. ?Stærke skoler!? rummer ud over udråbstegnet og truslen mod skolelederne også andre elementer. Blandt andet totalrenovering af alle byens skoler frem til 2017, undervisning i mindre grupper og skolemad på alle skoler. Han kunne også have valgt at fokusere på de stykker valgflæsk, han serverer for byens lærere: nemlig efteruddannelse og forbedrede arbejdsforhold for lærerne på skolerne. De forslag er udtryk for, at Jensen og hans rådgivere er klar over, at der skal gøres noget ekstra, hvis byens lærere skal sætte deres kommunale kryds ved liste S. Forårets lockout og regeringsindgreb er langtfra glemt, og selv om både Frank Jensen og hans partifælle og tidligere borgmester for børn og unge, Anne Vang, holdt lav profil under konflikten, vil vreden mod regeringen også rettes mod byrødderne i landets største by. Det er også i det lys, bredsiden mod skolelederne skal ses. Et kontant og kærligt spark bagi til byens ledere og en fremstrakt hånd til lærerne i samme bevægelse. Det sidste ville ?Dirty Harry? nok ikke have gjort. Gratis omgang? Udmeldingen fra Frank Jensen følger en national tendens. Det bliver mere krævende at være skoleleder, fordi skolereformen og regeringens lovindgreb efter forårets konflikt peger i den retning. Skolelederne får mere ansvar for at indføre længere skoledage. Samtidig skal skoleledere sammen med ledere for fritidstilbud finde en form, så skoledagen bliver mere afvekslende, ved at lærere og pædagoger samarbejder. Dertil kommer, at forårets konflikt betød et farvel til lærernes arbejdstidsaftale med fast tid afsat til forberedelse. Lederne skal fremover sammen med lærerne aftale, hvor meget forberedelse forskellige undervisningsopgaver kræver, og finde en formel for, hvor meget tid lærerne skal være på skolen for at løse deres opgaver. Lidt af en mundfuld, som der er da også er nogle ledere, der er tøvende overfor. En undersøgelse blandt landets 1.318 skoleledere foretaget af Ugebladet Mandag Morgen viste for nylig, at en tredjedel af skolelederne ikke selv oplever, at de er klar til opgaven. Spørgsmålet er, hvor meget der er retorik, og hvor meget udmeldingen kommer til at betyde, hvis Frank Jensen får endnu en periode som overborgmester. Skoleforvaltningen har hele tiden og vil fortsat kunne fyre dårlige skoleledere. I praksis har det vist sig at være relativt sjældent, det sker ? i København og i andre af landets kommuner. Det skyldes blandt andet uviljen mod så drastiske skridt i den danske administrationskultur. Afhængig af hvilke briller der tages på, er det udtryk konfliktskyhed eller et ønske om at løse problemer i mindelighed. Dertil kommer, at skoleledere har kommunale ledere. Der er, ifølge nogle skoleledere, plads til forbedring i den ledelse, Frank Jensen og hans borgmesterkollegaer står i spidsen for. Hvor tæt følger de egentlig den enkelte skole? Og er kommunen klar til at hjælpe en skoleleder, når utilfredse forældre eller lærere stiller skolelederen til ansvar for beslutninger, der er taget af kommunalbestyrelsen? Kommunalvalg eller ej. Skoleledere i hele Danmark kommer under pres. Og ikke alle vil føle sig heldige.