»Jeg tør godt sige det: Fuck, det kan sucks at være mor«. Sådan indledte cand. mag. Malene Neis et debatindlæg i Politiken under overskriften '90 procent af tiden er det bare ikke fedt at være mor'. Den åbenmundede mors ærinde var at skrive sandheden om moderskabet, fordi det ifølge hende er omgærdet af løgn, latin og logesøstre, der kun fortæller om de gode sider af livet som mor. Her fik vi så i stedet en kvinde, der fortryder, at hun er blevet mor og tør sige det offentligt. Nå, hun lyder godt nok sur og underskudsagtig, tænkte jeg, da jeg læste kvindens beretning. Og bladrede videre uden at tænke mere over det. Men debatindlægget har vakt ramaskrig. Man må åbenbart ikke sige, at man synes, det er kedeligt og hårdt at være mor. Indlægget har cirkuleret rundt på de sociale medier lige siden og er blevet debatteret og diskuteret overalt i mediebilledet.
Hvad er der i vejen med kvinder i dag, spørges der. Er hun ikke bare en dårlig mor? Eller forkælet måske? Selveste venstremanden Søren Pind, der ellers ikke plejer at beskæftige sig med det kønspolitiske, skrev en ode kaldet 'Slægt skal følge...' i Berlingske til en uddøende kvindetype. Nemlig hans nabokone fra Bornholm, der har opfostret fire børn, hjulpet til på et husmandssted og passet sit lærerjob uden nogensinde at komme med et eneste suk eller kny.
