Jeg læste et tankevækkende interview om Sverige i sommerferien. Det handlede om en indvandrerlærer, der tilfældigvis havde mødt en af sine tidligere elever på gaden i Stockholms forstæder.
Den afghanske elev trak på skuldrene, da han fik spørgsmålet, hvordan det gik. I grunden var livet i Sverige jo ikke meget anderledes end derhjemme, sagde han. For han havde stort set kun noget at gøre med andre indvandrere. Etniske svenskere kendte afghaneren derimod ingen af.




























