Det kan godt være, at den romerske kejser Vespasian var en snusfornuftig herre, der forsvarede sig med »Pecunia non olet« – penge lugter ikke – da sønnen Titus skosede ham for at lægge en afgift på pissoirerne i Rom.
Det kan også godt være, at det i de par tusind år, der er gået, siden Vespasian huserede, har været god latin at mene som han: at pengenes oprindelse ingen indflydelse har på deres værdi, og at det er ligegyldigt, hvordan de er tjent.




























