Chancen for at se en burka i Belgien er kun en anelse større end sandsynligheden for at få øje på et spiritusudsalg i Saudi-Arabien. Alligevel kan Belgien blive det første europæiske land, der forbyder burkaer og andre muslimske beklædningsgenstande, der dækker en kvindes krop og ansigt«. Sådan indledte det internationale nyhedsbureau Associated Press ( AP) i går et af sine snart utallige nyhedstelegrammer om den europæiske islamdebat: »Europa kæmper med det muslimske tøjkodeks«, lød overskriften. Danmark er ingen undtagelse. For et års tid siden var det Det konservative Folkeparti, der spillede ud med et forslag om et dansk burkaforbud. Og i denne weekend vil SF formentlig tage tråden op på sit landsmøde i Odense Congress Center. Hvor Villy Søvndal og hans gruppeformand Ole Sohn har været åbne over for regeringens forslag om at fordoble strafferammen for folk, der tvinger andre til at bære burkaer, til fire år, så er et flertal af folketingsgruppens menige medlemmer imod. Det skabte en hed diskussion omkring påske. Og det vil givet gøre det igen på landsmødet i dag. For SF og andre etablerede partier rundt om i Europa er problemet, at der er stemmer i at føre sig frem på islamkritiske dagsordener. Belgien kan som nævnt blive det første europæiske land til at gennemføre et burkaforbud. En regeringskrise har udskudt en planlagt afstemning, men det ventes vedtaget i juli. Og det højrenationale parti Vlaams Belang triumferer, for som gruppeformand Filip Dewinter siger til AP: »Vi var de første til at foreslå et burkaforbud, og nu vedtager parlamentet så et forbud, der er fremsat af et af de traditionelle regeringspartier. Hvad pokker! Det er resultatet, der tæller«. En enkel debat Det samme kan ske i Holland, hvor den kontroversielle partileder Geert Wilders og hans islamfjendske Frihedsparti står til markant fremgang ved parlamentsvalget 9. juni. Allerede ved lokalvalgene for nylig sikrede han sig flertal i Hollands ottende største by Almere og blev nummer to i hovedstaden Haag. Det har fået andre partier til at åbne for tanken om et burkaforbud. Det samme er sket i Frankrig, hvor præsident Sarkozy fik en vælgermæssig afklapsning ved de seneste lokalvalg i marts. Og under hensyntagen til såvel folkestemningen ( i januar var 57 procent af vælgerne i en meningsmåling tilhængere af et burkaforbud) som presset fra det yderste højre under Jean-Marie Le Pen og hans revitaliserede parti Front National. Også i Schweiz, hvor en folkeafstemning for nylig forkastede muligheden for at opføre nye minareter, sætter islamdebatten sindene i kog. Og det samme gælder i Østrig, hvor den omstridte Barbara Rosenkranz fra det højrenationale Frihedsparti i morgen ventes at hente 10-15 procent af stemmerne ved det østrigske præsidentvalg. Og endelig er der ligesom i Danmark også hede burkadebatter i Tyskland, Spanien og Italien. Kort sagt: Mere end otte år efter, at terrornetværket al-Qaeda med sin terror i USA 11. september 2001 for alvor skabte debat om islam, raser debatten endnu. Og vel at mærke som en debat, der er en hel del enklere at forholde sig til end økonomisk krise, regulering af international fi-nansspekulation og klimaudfordringer - også selv om selve burkaen måske ikke udgør det helt store praktiske problem. I den belgiske hovedstad Bruxelles, der allerede har indført et lokalt forbud mod burkaer på offentlige steder, blev der i hvert fald kun uddelt 29 bøder i 2009 til kvinder for ulovlig brug af burka mod 33 i 2008. Der bor ca. 630.000 muslimer i Belgien. Styret af ekstremer I Frankrig, hvor der bor ca. fem millioner muslimer, skønnes 1900 at gå med burka, niqab eller lignende, mens det i Danmark menes at dreje sig om et par hundrede. Debatten får imidlertid løbende næring. I disse dage handler det om den populære amerikanske tegneserie South Park, der er blevet mødt af trusler fra et yderliggående website, efter at det har fremstillet den muslimske profet Muhammed i et bjørnekostume. Før det, var der de dramatiske begivenheder om Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer, mordforsøget på tegneren Kurt Westergaard, mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh, truslerne mod den somaliskfødte forfatter Hirsi Ali, den svenske ' Muhammed-tegner' Lars Vilks, en stribe terrorangreb og afslørede terrorplaner osv. Debatten er i høj grad blevet dikteret af disse ekstremer: Muslimske ekstremister og europæiske nationalister. Den politiske og religiøse midte har enten dukket sig eller er blevet trængt så meget, at de moderate muslimer har ladet sig overdøve, og selv et ' blødt' dansk parti som SF har følt anledning til at skærpe profilen markant. Det åbne spørgsmål er, hvordan man kommer videre fra sådan en situation, for som den 22-årige hollandske muslim Umar Mirza har kaldt et ny website: »Wij blijven hier« - ' Vi bliver her'. Sagt på en anden måde: Uanset hvad man måtte mene om islam, så er islam her og har allerede så betydelig opbakning, at det er Europas næststørste religion. Nye toner fra USA Måske inspirationen vil komme fra USA. For hvor mere eller mindre islamfjendtlige partier stormer frem i Europa, så har amerikanske medier på det seneste haft travlt med at beskrive, hvordan præsident Obama gradvist har forsøgt at åbne for en bedre dialog med den muslimske verden. Det begyndte med hans store tale i Kairo i juni sidste år, hvor han talte om en ny begyndelse for forholdet til den muslimske verden. Her erklærede han, at USA fortsat vil bekæmpe terrorisme, men omvendt ikke lade terrorismen definere USA's forhold til den muslimske verden ( i Danmark har Lene Espersen til sammenligning netop bebudet lukning af ambassaden i Jordan, der har været et af omdrejningspunkterne for dialogprojektet Det arabiske Initiativ). Og det er ifølge avisen The New York Times blevet fulgt op af flere andre forsøg på at række ud mod USA's egne muslimer - endda på et tidspunkt, hvor ny muslimsk terror har ramt USA: Den kontroversielle ' euromuslim' Tariq Ramadan fik i denne måde lov til at komme ind i USA, efter at tidligere præsident George W. Bush og hans administration havde nægtet ham indrejse med henvisning til hensynet til USA's sikkerhed. Man har - ligeledes i denne måned - efter pres fra muslimske grupper også ophævet en række særlige forholdsregler over for flypassagerer fra 14 overvejende muslimske lande. Og man har gennemført en række møder med muslimske repræsentanter for at finde veje rundt om den gensidige tillidskrise, der er skabt af de senere års dramatiske begivenheder. Alt imens Obama har fastholdt og forstærket sin militære indsats mod muslimske ekstremister i Afghanistan og Pakistan. Pointen er, at han ' går på to ben'. Der er både dialog og konfrontation. Mange steder i Europa er der mest af det sidste - også i Danmark. Det menes nemlig at være det, vælgerne helst vil have.