0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er fire grunde til at elske – og hade – VM i Sydafrika

Michael Jarlner
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold er den helt store sekulære religion, jublede sportsspecialisten John Carlin i det amerikanske tidsskrift Time, da han for nylig varmede op til det fodbold-VM, der i går blev fløjtet i gang i Sydafrika: For hvor omkring 30 procent af denne verdens indbyggere kalder sig kristne, og 20 procent kalder sig muslimer, ja så går hengivenheden til fodbold på tværs af både religioner, racer og sprog.
Og hvilken hengivenhed: Forrige VM-finale i fodbold blev set af 600 millioner mennesker, og i år bliver kampene transmitteret af 400 tv-stationer i mere end 200 lande. Det er kæmpestort. For fodbold er langt mere end selve spillet. Fodbold er også ladet med drømme og idealer, der gør det til noget helt specielt.
Så hvis selve spillet ikke siger det hele for dig, er her yderligere fire grunde til at elske VM i fodbold.
Men også fire grunde til at hade det: Medaljer har som bekendt ofte en bagside.

1. Fodbold er fællesskab
Fodbold-VM er intet mindre end verdens største sportsbegivenhed og som sådan rammen om et enestående globalt fællesskab: Der findes næppe det sted i verden, hvor man ikke kan finde en at diskutere turneringen med. I Sydamerika taler de stadigvæk om Michael Laudrup, og den danske indsats i 1986.
I Nordkorea får indbyggerne ganske vist kun tv-billeder af deres landskampe, hvis holdet vinder. Men selv dette internationalt isolerede og på alle måder bizarre diktatur er dog med ved VM i Sydafrika.
Alene det rummer den enestående pointe, at VM kan være med til at fortrænge forskelle – selv i en tid, hvor Nordkorea i kraft af sit kontroversielle atomprogram fremstår som en international paria. Alle kan være med.
Men der er også et skisma: For lige under denne fortrængning af forskelle ligger også en fristelse til at dyrke dem. Når hold kæmper imod hinanden, pirker man nemlig altid – også selv om det kun er en ganske lille smule – til lidt nationalisme. Derfor kan fodboldkampe i ekstreme tilfælde udløse krige. Fodboldkampe kan fastholde klicheer, som når tv-kommentatorer genopfører Anden Verdenskrig i kampe mellem Tyskland og Danmark. Og nok så vigtigt under dette VM: Terrortruslen mod lande som især Danmark, Holland, USA og Storbritannien er fulgt med ind fra virkeligheden.
I sikkerhedsmæssig forstand er der allerede øget nervøsitet i dag, når de to mest fremtrædende magter fra krigene i Irak og Afghanistan – USA og Storbritannien – tørner sammen. Og igen på mandag, når Danmark og Holland – begge kendt for deres hårde islamdebatter – mødes.

2. Alle kan blive stjerner
I Time's hyldest af VM fremhæves stjernespilleren Samuel Eto’o fra Danmarks kommende modstander Cameroun som et eksempel på den sociale mobilitet, som fodbolden er med til at skabe: Eto’o voksede op i beskedne kår i det fattige Afrika, hvor han sammen med sine kammerater startede med at spille barfodsfodbold med en ’bold’, der var lavet af plastikposer med tape omkring. I dag er han stjernespiller i den italienske storklub Inter og tjener omkring 100 millioner kroner om året.
Eller hvad med verdens bedst betalte spiller, argentineren Lionel Messi, der i sine ungdomsår måtte slås med daglige indsprøjtninger af væksthormon, uden at det dog kunne bringe højden op over hans kun 1,74 meter. Det kunne have gjort det svært nok bare at få et job som politibetjent, men i fodbold er den slags ligegyldigt, hvis bare talentet er i orden. Og det var det: Messi har i dag en årsindkomst på knap en kvart milliard kroner.
Den slags sætter gang i drømmefabrikkerne hos fattige verden over. De øjner en chance for, trods alt, at kunne vende deres skæbne, uanset de kan læse eller ej. Og drømmene holdes i live af driftige fodboldkøbmænd og talentspejdere, hvis kynisme undertiden kan antage så voldsomme dimensioner, at kritikerne taler om et regulært slavemarked. Den tidligere UEFA-boss, Lennart Johansson, beskyldte nogle af disse ’talentudviklere’ for regulær bortførelse af børn, når de tog fattige afrikanske børn med sig på fodboldskoler fjernt fra hjemmene.
Og for nylig mindede det tyske tidsskrift Der Spiegel om en FN-rapport, der allerede for ti år siden advarede om, at der var ved at blive skabt et nyt ’slavemarked’ for unge afrikanske spillere. I Belgien undersøgte man 442 tilfælde af påstået handel med nigerianske spillere, hvoraf adskillige var endt på gaden – nogle som prostituerede. Kvalt i drømmen om den succes, der kun bliver de færreste til del.
Men nogle klarer den: Afrikanere udgør i dag 23 procent af spillerne i de bedste klubber i 36 europæiske lande.

3. Vi står sammen…
I en tid, hvor fremmedfjendske partier stormer frem i Europa, senest i Holland, er der noget symbolsk ved et VM i et Sydafrika, der har kæmpet som besat for at lægge apartheidtiden bag sig. Og noget symbolsk i at følge europæiske storhold, der som det franske har et stort element af sorte spillere: For hvor indvandrere i det daglige er vant til at blive fremstillet som problemer, optræder de her som helte og forbilleder. Men i kulissen lurer racismen.
Ved det forrige VM beklagede den dengang fremtrædende franske socialist og tidligere Montpellier-borgmester Georges Frêche sig over, at ni ud af 11 franske landsholdsspillere var ’sorte’. Det burde højst være tre-fire stykker, mente han. Og spillere som førnævnte Eto’o eller den italienske stjernespiller Mario Balotelli, der er født på Sicilien af immigranter fra Ghana, har flere gange klaget over racistiske udfald mod dem. Det er hverdag for mange – det hører vi bare mindre om.

4. Nye stormagter
Ligesom Kina brugte det seneste OL som et globalt udstillingsvindue, vil også Sydafrika bruge dette VM til at vise en anden side af Afrika: Et Afrika, der er mere end sult og fattigdom. Og et Sydafrika, der har vokset sig op til at blive en vigtig regional stormagt, som verden selv har en interesse i at lytte til.
Men sammen med ambitionerne kommer også fokusset på et land, der fortsat kæmper med sårene efter apartheid. Og et land, hvor 25 procent er arbejdsløse. Hvor 11 procent har hiv eller aids. Og hvor der sidste år blev myrdet flere end 18.000
Rejsebureauerne trøster turisterne med, at mordene primært finder sted som følge af bandekrige, og så går det jo nok ... Medmindre man midt i beroligelsen begynder at tænke over den ligegyldighed, der ligger bag. Så sent som i forgårs advarede FN’s børneorganisation, UNICEF, tilmed om, at tusindvis af børn risikerer at blive ofre for misbrug og udnyttelse under dette fodbold-VM. For sådan er det jo: De fleste medaljer har en bagside. Og dette VM er ingen undtagelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere