Ondt. Umenneskeligt. Nedværdigende. Det var nogle af de ord, Juan Mendez - en af FN's ansvarlige for torturområdet - brugte, da han i sin tid beskrev de forhold, som den amerikanske soldat og wikileaker Bradley Manning var anbragt under i et fængsel i Kuwait. På det tidspunkt måtte unge Manning ikke sove mellem kl. 5 om morgenen og kl. 20. Hvis han forsøgte, blev han tvunget til at stå eller sidde op. Og fordi han hele tiden skulle være synlig for sine vogtere, måtte han sove uden tæppe om natten. Men det blev værre. LÆS OGSÅWikiLeaks-soldat for retten: Amerikanerne var blodtørstige For efter således at have siddet i en lille fængselscelle siden 29. juli 2010, ragede han uklar med sine fangevogtere. De mente, at Manning var selvmordstruet. Manning selv mente, at vogterne havde forsøgt at køre ham ned ved f.eks. at råbe modstridende ordrer: »Drej til venstre!«. »Lad være med at dreje til venstre!«. Udgangen blev, at han 18. januar 2011 blev erklæret selvmordstruet. Han fik derefter taget sine briller og tøj og måtte sove nøgen om natten.
Kæmpede for en bedre verden Først 20. april blev Manning overført til et mere almindeligt fængsel i Kansas. Og efter mere end 1.000 dages tilbageholdelse kan den nu 25-årige Bradley Manning omsider også se frem til en rettergang, der begynder 3. juni. Den vil afgøre, hvor hårdt USA vil straffe den tidligere soldat, der via den omstridte internetportal WikiLeaks lækkede enorme mængder hemmeligt materiale fra USA's militær og diplomati. I materialet var også en videooptagelse af en amerikansk militærhelikopter, der mejer uskyldige irakere ned under Irakkrigen. Manning selv mener, at han kæmpede for en bedre verden. USA, at han stod bag omfattende spionage, der har skadet amerikanske borgeres sikkerhed. Han er anklaget for 22 punkter, men har kun erklæret sig skyldig i de 10. Men forude venter en sag, hvor det officielle USA vil gøre alt, hvad det kan, for at få ham idømt maksimal straf. LÆS OGSÅWikileaks-soldat bryder tre års tavshed: Jeg troede, jeg skulle dø i det bur Denne sag handler nemlig om meget mere end Bradley Manning. Den handler også om et USA, der helt systematisk forsøger at nedkæmpe netanarkister som WikiLeaks, hvis afsløringer har afdækket et stort spind af løgn, fortielse og manipulation, som ofte har været ubekvemme - og direkte skadelige - for ikke bare USA, men også for en stribe andre lande og internationale virksomheder. Og så handler den om et USA, der under Obama har skruet voldsomt op for sit forsøg på at skaffe kontrol over informationerne på et internet, som i stigende grad spiller en politisk, efterretningsmæssig og - ikke mindst - nu også militær rolle. Cyberfjender Så sent som i onsdags offentliggjorde den amerikanske justitsminister, Eric Holder, en 141 sider lang rapport om Obamaregeringens strategi for bekæmpelse af tyveri af forretningshemmeligheder. Den omfatter et tættere samarbejde mellem den amerikanske stat og amerikanske virksomheder. Strategipapiret blev ledsaget af diverse underrapporter såsom efterretningsrapporten 'Udenlandske spioner stjæler USA's økonomiske hemmeligheder i cyberspace', som faktisk allerede blev overdraget til den amerikanske Kongres i oktober 2011. Men nu var timingen bedre. En uges tid forinden havde en tidligere cyberspecialist i USA's militær, Kevin Mandia, og hans firma nemlig udgivet en rapport, der trak overskrifter i hele verden, fordi den detaljeret viste forbindelser mellem Kinas militær og omfattende hackerangreb mod især amerikanske virksomheder og infrastruktur. Truslen fra cyberspace var altså reel og konkret. LÆS OGSÅWikiLeaks-soldat: Jeg hjalp ikke fjenden Men truslen er ikke kun kinesisk, fastslår underrapporten og knytter bl.a. en forbindelse mellem spionagetruslen mod vitale amerikanske interesser og det WikiLeaks, unge Manning forsynede med storpolitiske hemmeligheder. »Ressourcesvage regeringer eller virksomheder kan opbygge samarbejde med hackere om at udvikle særligt tilpassede computervirusser eller adgang til at stjæle følsomme amerikanske oplysninger om økonomi eller teknologi«, står der i rapporten, som fortsætter: »På samme måde kan politiske eller samfundskritiske aktivister bruge de økonomiske spionageredskaber mod amerikanske virksomheder, institutioner eller andre enheder, hvorfra utilfredse insidere lækker information om forretningshemmeligheder eller kritisk amerikansk teknologi til 'hacktivist'-grupper som WikiLeaks«. I den forbindelse udpeger rapporten nogle mulige 'game changers', der yderligere kan forstærke denne trussel i 'spillet' om internettets flod af - hidtil - temmelig frie informationer. Lejesoldat i cyberspace En af dem er internettets svar på lejesoldater i form af hackere, der hyres af udenlandske efterretningstjenester til at løse bestemte opgaver: »For eksempel har hackergruppen Den Iranske Cyberhær, der har forbindelser til det iranske styre, brugt forskellige former for infiltreringsteknikker til at skaffe sig kontrol over internetdomæner og forstyrre den politiske opposition«, hedder det i rapporten. En anden 'game changer' handler om hacktivister, der bruger spionageværktøjer mod amerikanske virksomheder, som dermed ifølge den tankegang også har en interesse i at bekæmpe fænomener som WikiLeaks og det beslægtede LulzSec: »Selvudråbte whistleblowergrupper som WikiLeaks har allerede offentliggjort computerfiler fra virksomhedsansatte, der indikerer ulovlig eller uetisk adfærd i en schweizisk bank, et hollandsk handelsforetagende og en international farmaceutisk handelsorganisation«, hedder det. Det er i dette trusselsbillede, det officielle USA nu forsøger at placere den klejne Bradley Manning og skabe et eksempel til afskrækkelse - på samme måde som man er gået efter flere andre: WikiLeaks-grundlæggeren Julian Assange gemmer sig lige nu på Ecuadors ambassade i London. LÆS OGSÅTidslinje: Bradley Mannings lækage Den 27-årige Jeremy Hammond risikerer mange års fængsel efter på WikiLeaks at have lækket materiale, der stammer fra et hackerangreb mod det private sikkerhedsfirma Stratfor, der også er kendt som 'skygge-CIA'. Og den 26-årige Aaron Swartz, der ligeledes havde forbindelser til WikiLeaks, bukkede i sidste måned under for de amerikanske myndigheders pres mod ham og begik selvmord. »Aaron begik ikke selvmord, men blev dræbt af regeringen«, sagde hans far, Robert Swartz, ved begravelsen. Andre vil mene, at det ikke kan komme bag på folk, der stjæler hemmelig information, at de kan blive straffet - også hårdt. Og for Obamaregeringen handler det om at dæmme op for et hacktivist-miljø, som måske er et af det officielle USA's svageste punkter i cyberspace. For tænk bare, hvis et fænomen som WikiLeaks var blevet hyret af det iranske præstestyre...