Er det realistisk, at Syriens kemiske våben underlægges international ’kontrol’?
Det kommer naturligvis an på, hvordan man definerer ordet ’kontrol’. Men det foreløbige russiske udspil lægger op til, at udenlandske inspektører får FN-mandat til at registrere alle Syriens kemiske våben, som derefter skal destrueres. Det er mildt sagt lettere sagt end gjort.
Kan FN klare det? Det er jo det åbne spørgsmål. Det seneste hold af FN-inspektører, der netop nu er ved at færdiggøre deres rapport om det kemiske angreb i Ghouta 21. august, kom under beskydning og var tæt på at tage hjem før tid. Det viser, at de langtfra altid er velkomne. Både Assadstyrker og militante oprørere kan have interesse i at blokere deres arbejde. Enten for at skjule noget eller for at fremprovokere en udenlandsk reaktion. Flere af Syriens kemiske anlæg og lagre menes at befinde sig i krigszoner, hvor sikkerheden er højst tvivlsom.
Så skal nogen jo beskytte inspektørerne? Jo ... men hvem skulle disse nogen være? Hverken USA eller andre har den store appetit på at sende soldater ind i Syrien for at beskytte inspektører. Det kan hurtigt blive endnu et skridt mod den militære indblanding, som ingen har appetit på – og slet ikke USA. Rusland har formentlig heller ikke tænkt sig at stå for den enorme opgave, der menes at omfatte 1.000 ton kemiske våben fordelt på 50 forskellige steder.
