Jeg elsker at løbe i mørket tidligt om morgenen. Mens andre sover eller ligger og venter på at stå op, løber jeg midt på en lang lige vej i Hellerup nord for København med store hvidmalede villaer omkring mig. Jeg løber ind og ud af lyset fra gadelamperne. Fra det mørke til det lyse til det mørke. Klokken er seks. Der er lamper tændt i enkelte vinduer. Hvad mon de laver derinde?
Mørket lægger sig om mig som en tætsluttende dyne. Ingen kan se mig. Jeg bærer ikke refleksvest, men har mørkt tøj på. Jeg ser et ældre ægtepar gå skyndsomt afsted på det ene fortov. De taler dæmpet med hinanden. Jeg hører dem. Men er videre med det samme. Gad vide, hvad de skal. Manden har en mindre taske under armen. Er de på vej til en undersøgelse på et hospital? Skal de med toget? Skal de se deres datter holde en vigtig forelæsning? Skal de passe et barnebarn, der har feber og ikke kan komme i børnehave i dag?
