En halv dags flyvning fra København taler en familie rigtig smukt om Danmark, om demokrati, om det åbne samfund. Det ville være så rigt at leve op til denne families venlige forestilling. I denne uge kom faderen på hospitalet. Han kollapsede i fængslet midt i en sultestrejke og blev overført til sygehuset. Han kender både fængslet og hospitalet indgående. I fængslet er han en vanegæst. På sygehuset har han fået behandlet diverse skader fra tortur. Tortur? Hvorfor? Fordi han med en helt ekstrem ihærdighed insisterer på retten til demokrati. Derfor fængsel. Derfor tortur. Derfor sygehus. Derfor sultestrejke. Og derfor kollapsede han i denne uge. Han er dansk statsborger. Den danske ambassadør til Bahrain ser til ham. Det er familien taknemmelig for. Han – den bahrainskdanske menneskeretsaktivist Abdulhadi Khawadja – kan rigtig godt være sin indsats bekendt. Han står i spidsen for den bahrainske opstand for demokrati. Men kan vi – i det åbne samfund, han priser – være vores indsats bekendt? Vi kan med god ret begræde eller rase over, at Rusland og Kina holder hånden over Assaddiktaturets blodige overgreb på Syriens befolkning. Hvordan har vi det med, at vores regeringer – i Danmark, EU, Nato – holder hånden over det bahrainske diktatur?
Sultestrejkende dansker indlagt i Bahrain Den bahrainske befolkning har i stort tal, meget stort, protesteret mod undertrykkelse og demonstreret for at få ret til at vælge sin egen regering.
