Jeg har ofte spekuleret på, om der ligefrem er et påbud om, at kritikere, der anmelder bøger om Sverige og/eller den socialdemokratiske arbejderbevægelse i Weekendavisens bogtillæg, skal have bestået en særlig ideologisk prøve, eller om de af egen drift retter ind, altså øver en slags selvcensur, for at være sikre på at kunne skrive i avisen. Helt aktuelt blev jeg forbløffet, da jeg i sidste uge (5.10.) læste Adam Holms anmeldelse af Göran Rosenbergs gribende bog om sin far, David Rosenberg, som efter at være blevet udsat for nazismens gru i Polen og Tyskland havnede i Sverige som flygtning. Af anmeldelsen må man forstå, at David Rosenberg blev behandlet uhyre dårligt i Sverige. Under overskriften ’Forsikringsneurose’ kan man bl.a. læse:
»Rosenbergs bog er et dokument over et menneskes møde med to totalitære ideologier – den ene diktatorisk, den anden formynderisk. Som jøde var man i Hitlers Tyskland noget særligt i negativ forstand, mens man i det egalitære Sverige ikke skulle gøre sig håb om forskelsbehandling. Heller ikke selv om man havde været igennem skærsilden og var blevet alvorligt forbrændt. ’Forsikringsneurose’. Sådan taler et system, der ikke anerkender individuelle særheder«. Det er i sig selv langt ude i granskoven at sidestille det svenske samfund i fyrrerne med Nazityskland. At en oplyst historiker foretager en sådan relativering af nazismen er uforståeligt.
