Da jeg var barn, var det et weekendritual at vågne tidligt, snige mig ind i stuen, tænde for fjernsynet og se tv, indtil mine forældre stod op og lavede morgenmad. På et tidspunkt måtte tegnefilm og Disney Show vige for ’Hortonsagaen’; traileren med timeglasset og ordene »Like sands through the hourglass, so are the days of our lives«, står stadig knivskarpt i hukommelsen.
Senere blev det den danske sæbeopera ’Hvide Løgne’ og siden ’The Tribe’, hvor teenagere med flerfarvet hår og meget avantgarde frisurer bebor et postapokalyptisk samfund.


























