Et af de mest irriterende relikvier fra Foghs embedsperiode er den forurening af den politiske debat i meningsløse machostatements, der udelukkende har til formål at undgå at besvare et spørgsmål. Tænk på ’der er ikke noget at komme efter’, der jo til sidst næsten blev en parodi.
Den, der irriterer mig mest, er imidlertid hele konceptet om, at man ikke kan besvare ’hypotetiske spørgsmål’, altså spørgsmål der hviler på en eller anden antagelse.




























