Lyt til artiklen
Da jeg var lille, fik jeg engang at vide, at vi ikke kan forestille os noget, som aldrig har været. At fantasiens tilsyneladende uendelige rum er underlagt den begrænsning, at alt, hvad vi drømmer og fantaserer, tager afsæt i noget, som allerede er sket, og som vi kender i forvejen. Vi kan ikke tænke os frem til nye forestillinger, kun kombinere dem på nye måder.
Tanken fascinerede mig, og jeg forsøgte at bevise det modsatte. At tænke det utænkelige. Det er svært. Tanken søger tilbage og finder fodfæste i noget kendt for derfra at afsøge det mulige ukendte.
