For nylig deltog jeg i et møde med en række højtstående ledere i en stor og kendt virksomhed. Der sad 12 personer rundt om bordet: to briter, en amerikaner, en sydafrikaner, to tyskere, en franskmand, en italiener, en argentiner og tre andre, hvis accent jeg ikke helt kunne placere.
Det var succesrige mennesker alle sammen og kvikke, må man formode, da de ellers ikke ville have overlevet i en virksomhed, der ikke ansætter døgenigte. De talte alle sammen forståeligt engelsk og diskuterede et emne af afgørende betydning for deres forretning.




























