Min påstand er, at især tre enkeltpersoner har formået at rykke Danmark ud af konsensussøvnen de seneste tre år.
Den ene er mureren Mattias Tesfaye, som har skabt respekt for håndens arbejde, efter at vi i årevis skråsikkert har dyrket forestillingen om, at Danmark er et videnssamfund, at arbejderklassen er forsvundet, og at de sidste manuelle arbejdsopgaver med fordel kan lægges ud til Østen. Denne fatale vildfarelse har Tesfaye været med til at punktere gennem bøger, debatindlæg, foredrag og optrædener i debatprogrammer.
