Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Philip Ytournel.

Tegning: Philip Ytournel.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi må også regne på, hvad et dårligt liv koster!

Vi har alt for lidt viden om de økonomiske gevinster ved en social indsats - vi er nødt til at gøre det smartere.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mit ønske til Danmarks næste regering er en socialreform. Vi bliver ganske enkelt nødt til at tænke hele den sociale indsats om.

Som det fungerer i dag, bruger vi alt for mange penge på indsatser, der ikke leverer de ønskede resultater, hverken set ud fra borgernes perspektiv eller samfundets.

Det er ikke holdbart. Husk på, at vi hvert år allerede udbetaler over 600 milliarder kr. i sociale ydelser. Det er en tredjedel af bnp. Og det tal er de seneste mange år vokset med 20 pct. om året – altså langt mere, end den økonomiske vækst skaber af indtægter. Halvdelen af stigningen bliver drevet af flere ældre – som vi kun får flere af i de kommende år.

Kun en brøkdel af de 600 milliarder kr. – anslået 13 pct. eller 80 milliarder kr. – er øremærket socialt udsatte borgere. Resten bliver udbetalt til studerende, gravide, pensionister, m.m.

Alligevel er der politisk klart mest fokus på, hvor mange penge vi bruger på socialt udsatte borgere – hvor stadig flere i utilfredshed mobiliserer sig på de sociale medier i frustration over deres livssituation.

Det er ikke svært at se brudlinjen i samfundet mellem en voksende og velorganiseret ældregruppe og en voksende udmarvet underklasse. Det er heller ikke svært at se, hvem der vinder kampen om samfundsressourcerne. Jeg kan være bekymret, hvor det fører os hen og efterlader verdens bedste velfærdssamfund.

Kan vi gøre det bedre? Helt klart. Lad os begynde med at få fakta ind i den politiske debat. I dag har vi ikke statistikker og tal på, hvor mange socialt udsatte borgere vi samlet har i Danmark, hvori deres udsathed består, hvad vi investerer i dem, eller hvad resultatet og udviklingen af det er. Det efterlader den politiske debat åben for påstande, myter og fordomme.

Vi bliver nødt til at blive langt dygtigere til socialøkonomi. Regne på, hvad et dårligt liv koster, hvad en investering i at hjælpe borgeren til et liv i trivsel og helst selvforsørgelse koster, og hvad den samfundsøkonomiske gevinst er.

Altså en business case på en social indsats. Når vi ikke ved det, ved vi heller ikke, om vi har succes med de indsatser, vi i dag bruger ressourcer på. Og dermed ved vi heller ikke, om det vi gør virker optimalt eller ej.

Jeg taler ikke om at reducere et menneskeliv til et regnestykke. Jeg konstaterer bare, at den socialpolitiske debat er domineret af penge. Og de, der ikke kan argumentere med tal, taber debatten, der forvandler sig til et spørgsmål om, hvor meget der kan skæres og spares på hvem.

Det er ikke svært at se brudlinjen i samfundet mellem en voksende og velorganiseret ældregruppe og en voksende udmarvet underklasse

Klart nok. En besparelse kan man se på budgettet nu, mens en investering i et menneske først giver afkast om år – i mange tilfælde over årtier.

Når vi ingen viden har om de økonomiske gevinster ved en social indsats, vil den budgetansvarlige være tilbøjelig til at minimere omkostningen, uanset effekten.

Og så står vi med skandaler om fejl i sagsbehandlingen og glemte beboere på plejehjemmene, hvilket får politikerne til at udstede detaljerede dekreter om, hvordan arbejdsprocesserne skal tilrettelægges på den enkelte institution og offentlige arbejdsplads, hvilket udløser et bureaukratisk rapporteringshelvede, der er dyrt og underminerer engagementet hos frontmedarbejderne.

Vi bliver nødt til at gøre det smartere – for at hjælpe dem, der har brug for samfundets hjælp, for at motivere de offentlige medarbejdere i deres indsats og for at sikre, at vi bruger pengene bedst. Her er, hvad den næste regering kunne gøre:

En socialkommission til revision af det sociale-, beskæftigelses- og sundhedsmæssige område. Der er blandt andet behov for at nytænke siloopdelingen i indsatserne og fordelingen af den specialiserede indsats i hver enkelt kommune i landet, som ikke nødvendigvis har den ekspertviden, som indsatserne kræver.

En national social regnemodel, der beregner afkast af sociale investeringer. Når vi investerer i at få et menneske i trivsel og beskæftigelse, giver udgiften et afkast, som vi i dag ikke har tal på, hvorfor mange indsatser er underfinansierede eller helt ufinansierede. Sverige anvender det allerede.

En ændret kommunal budgetmetode, der tillader kommunerne langsigtede sociale investeringer. Sociale indsatser har ofte mangeårige forløb, hvor en omkostning nu materialiserer sig som en indtægt 5 og 10 år senere – det tidsperspektiv er i dag ikke muligt at lægge ind i kommunebudgettet. I Sverige gør man det.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sociale fonde og obligationer, der tillader private, fonde og virksomheder at investere i store sociale innovationsprojekter med udsigt til et samfundsøkonomisk afkast.

Der er masser af privat kapital, som kunne investeres i udvikling på socialområdet, hvis vi havde en model for, hvordan pengene kan forrentes, når indsatsen lykkes. Storbritannien, Sverige og Frankrig gør det allerede.

Kommunerne bør obligatorisk aflægge et socialt regnskab hvert år. Det er i dag uigennemskueligt for alle, hvordan de kommunale investeringer og omkostninger på socialområdet udvikler sig, hvilket hæmmer debatten om en indsats.

Kommunerne bør honoreres for succesrige bæredygtige sociale indsatser. Staten bør belønne kommuner, når de lykkes med sociale indsatser frem for at straffe dem ved at fjerne midler, når de ikke lykkes. Altså et nyt incitamentssystem.

Reel inddragelse af borgeren i løsningerne. Brugerne – socialt udsatte borgere – har stor viden om deres egen situation og synspunkter på løsningsforslag, hvorfor de systematisk skal inddrages i udviklingen af nye tiltag – hver gang. Og nej, et spørgeskema på kommunens hjemmeside er ikke inddragelse nok.

Der er masser af privat kapital, som kunne investeres i udvikling på socialområdet, hvis vi havde en model for, hvordan pengene kan forrentes, når indsatsen lykkes

Systematisk inddragelse af forskere i socialfaglige initiativer. Effekten af mange sociale tiltag er dårligt belyst, så det er uklart, om den ene eller den anden praksis er mest effektiv, og om ressourcerne bliver brugt bedst muligt. Det skal sættes i system, så vi får et oplyst beslutningsgrundlag.

Massiv investering i tidlig forebyggelse, som for eksempel tilbud om forældrekurser til alle førstegangsfødende og særlig støtte til førstegangsforældre, der er vokset op i socialt udsatte familier, f.eks. et husmoderafløserkorps.

Beregninger fra Sverige viser, at den type forebyggende indsatser klart forrenter sig og leverer et samfundsøkonomiske overskud – og flere borgere i trivsel. Listen over økonomisk bæredygtige forebyggende indsatser bliver længere, når vi får tal, der dokumenterer det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og med det bør vi udvide Det økonomiske Råd med en socialøkonomisk vismand, så landets fremmeste nationale økonomiske rådgivere også repræsenterer en viden om økonomien i det enkelte menneske.

Med dette ville vi løfte socialpolitikken til et nyt niveau, hvor vi bevidst kan investere i resultater og sikre, at de sociale udgifter giver samfundsøkonomisk mening og ikke bliver genstand for tilfældige politiske indfald, hvor budskabet er dikteret af, hvilken vælgergruppe der er flest stemmer i.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden