For første gang i historien går egypterne til frie valg for at vælge en leder. Hidtil er de blevet påtvunget deres ledere fra faraoerne til Hosni Mubarak. Onsdag og torsdag i denne uge gik et flertal af de 50 mio. valgberettigede til 13.000 valgsteder med en følelse af selvværd, som ingen af deres forfædre kendte til. Det er det mest opmuntrende resultat af begivenhederne på Tahrirpladsen i januar sidste år, denne følelse af, at den enkelte ikke længere er offer for et vilkårligt system, men et menneske, der, sammen med ligesindede, kan være med til at forme sin skæbne. I psykologisk henseende var begivenhederne revolutionerende. Det egyptiske menneske, i rollen som politisk individ, opstod for halvandet år siden. Det er kommet for at blive. Halvdelen af de ca. 80 mio. egyptere lever i dyb armod, optaget af at overleve fra dag til dag. De har aldrig drømt om at få indflydelse på noget som helst. Den anden halvdel har måske drømt om det, men aldrig vovet at tro, at de ville opleve det. Det forhold blev dramatisk ændret på 18 dage i januar sidste år.
Egypterne brød igennem den frygtens barriere, der gjorde det muligt at undertrykke dem. De opdagede, at selv magtfulde regimer er sårbare, og at deres herskere ikke er ukrænkelige. Det lyder måske ikke af meget, set fra et vestligt synspunkt, men for mennesker, der har resigneret, som de fleste egyptere havde, er der tale om en omvæltning.
