I går begyndte den afstemning om en ny egyptisk forfatning, der fortsætter til næste lørdag. Oppositionspartierne anbefaler egypterne at stemme nej, i håb om at Det Muslimske Broderskab vil acceptere at forhandle om en revision af forfatningsforslaget. Det er der intet der tyder på. Der skrives historie i Egypten i disse uger. I de 60 år siden det første militærkup i 1952 er de muslimske brødre blevet forfulgt, fængslet og i mange tilfælde dødsdømt. Nu er Broderskabets time kommet. Forfatningsforslaget er et politisk manifest, en vejviser til etablering af et nyt samfund skabt i islams billede. Troens folk er ikke indstillet på kompromis med den sekulære opposition, som anses for hedninge. Bliver resultatet af afstemningen, at Egypten får en ny forfatning, vil der blive udskrevet valg til et nyt parlament. Morsis magt vil blive modereret af parlamentet og den øverste forfatningsdomstol. LÆS OGSÅEgypter inden afstemning: Forfatning vil gøre kvinder til tredjerangsborgere Den er ganske vist sammensat af dommere udnævnt af Hosni Mubarak, men de vil være tilbøjelige til at fortolke den nye forfatning liberalt. En ny forfatning, uanset dens mangler, som oppositionen med rette kritiserer, er forudsætningen for, at det egyptiske samfund kan finde det mindstemål af stabilitet, der er forudsætning for økonomisk udvikling. Den islamiske elite har vundet i magtkampen med den liberale, sekulære elite, den repræsenterer et mindretal af Egyptens 85 mio. indbyggere. Det skyldes ikke blot det talmæssige misforhold mellem oppositionen, der er forankret i byerne, og islamisterne, der står stærkt blandt landbefolkningen, som tæller 80 pct. af befolkningen. Organisationsmæssigt har oppositionen ikke haft tid og penge til effektivt at udfordre de muslimske brødre, der bl.a. opererer via landets 15.000 moskeer. LÆS OGSÅEgypten risikerer islamistisk flertalsdiktatur De politiske omstændigheder har indhentet oppositionen og skabt politiske udfordringer, som den ikke har haft magt til at reagere på. I magtspillet har der været en tredje faktor, der har spillet en afgørende rolle. De egyptiske domstole og i første række den øverste forfatningsdomstol. Det var den, der dekreterede, at det folkevalgte parlament, hvor Det Muslimske Broderskab og deres islamiske allierede kontrollerede 75 pct. af stemmerne, blev opløst. Begrundelsen var juridisk set svag, beslutningen var politisk, dikteret af dommernes antipati mod Broderskabet.

Inden parlamentet blev opløst, havde det udnævnt en forfatningskommission, der skulle forberede det forslag, som nu er til afstemning. Præsident Mohammed Morsi var klar over, at dommerne efter at have gjort det af med parlamentet var begyndt at diskutere, om den parlamentariske forfatningskommission var legal. For at komme dem i forkøbet erklærede han 22. november, at ingen præsidentielle beslutninger kunne underkendes, hverken af domstole eller andre instanser. Forfatningskommissionen, der i flere måneder havde debatteret, fik præsidentiel ordre til at afslutte arbejdet i løbet af 24 timer; samtidig dekreterede Morsi, at forslaget skulle til folkeafstemning 15. december. Denne udvikling kom bag på oppositionen. Den øverste forfatningsdomstol handlede politisk. Morsis svar var politisk. Forslaget er et islamisk manifest, der cementerer de muslimske brødres greb om det egyptiske samfund. De første paragraffer, man blev enige om, besegler Broderskabets alliance med militæret og sikrer militæret mod civil indblanding. LÆS OGSÅStemningen i Egypten er spændt dagen før grundlovsafstemning Paragraf 2 konstaterer, at principperne i muslimsk lov, sharia, er udgangspunktet for lovgivningen. Det fremgik også af Mubaraks forfatning fra 1971, men i det nye forslag er tilføjet en paragraf, som dekreterer, at fortolkning af love ligger hos de islamiske lærde ved Al-Azhar Universitet i Kairo og ikke hos domstolene. Med hensyn til kvindens rettigheder understreger forslaget kvindens forpligtelser i forhold til familien og hjemmet. Forslaget beskytter muslimers, kristnes og jøders ret til at dyrke deres religion, men hverken shiamuslimers eller tilhængere af bahai-religionen. Forfatningsforslaget er på mange områder kritisabelt, men i betragtning af at det er udarbejdet af en kommission, hvis kristne og liberale medlemmer var udvandret i protest, og at det er blevet censureret af de muslimske brødres øverste råd, kan det ikke anses for at være katastrofalt. I betragtning af det kaos et nej vil udløse, må man håbe, at den nye forfatning bliver vedtaget.