Skulle misundelsen have sneget sig en anelse ind i landstræner Morten Olsens tankeunivers, mens han i aftes sugede kold novemberluft, slagsange og andre sanseindtryk til sig fra sin position på Parkens røde tribunesæder, så er det i sandhed til at forstå.
For det, der foregik omkring ham, var på alle måder så meget mere imponerende end det, han i snart et godt stykke tid har oplevet fra sin position i og omkring hjemmeholdets boks nede ved sidelinjen.




























