”Big is beautiful” har været tankegangen i Danmark de sidste 10-15 år. I den periode er der sket en politisk styret centralisering i en hastighed som man næppe tidligere har set. Større skoler, større sygehuse og større kommuner. I alle tilfælde betød det dog også færre - færre skoler, færre sygehuse og færre kommuner. Stordriftsfordele var det altoverskyggende politiske mantra. Et mantra der havde, og stadig har, en klar konsekvens: Hvis ikke den såkaldte underklasse allerede var velrepræsenteret i udkantsdanmark i forvejen, ja så gav særligt VK-regeringens reformer et overordentligt skub i lige netop den retning. Hvem vil bo i områder uden en skole i nærheden, uden et supermarked i nærheden eller hvor bussen til nærmeste mellemstore by går en gang i timen - hvis man er heldig?
Der er behov for en egentlig udkantsstrategi og et ophør med den silotænkning i ministerierne, der er en af barrierene for at udviklingen heller ikke er vendt under denne regering. Udkantsdanmark risikerer at blive til underdanmark.
