Regeringen har en målsætning om at 95% af den danske befolkning skal have sig en ungdomsuddannelse. De gymnasiale uddannelser udklækker studenter som aldrig før. Men hvad nytter en studentereksamen med et gennemsnit på 2,0? - Altså knapt bestået! Jeg sidder tilbage med en følelse af, at politikerne globalt set gerne vil kunne prale af en veluddannet dansk ungdom. I det lange løb ender vi med at skyde os selv i foden - for kvantitet er ikke kvalitet, og det viderefører den lave standard til universiteterne.
Jeg kom, jeg så, og jeg flygtede. Jeg gik i 1.g på et alment gymnasium i en mindre provinsby, i en papegøjeklasse - blandet samfundsfaglig og musikalsk studieretning. Det var ikke altid lige motiverende at tage i skole. Indenfor de første måneder var der allerede nogle der droppede ud, og fred være med det. Det egentlige problem var dem, der blev, og som i første omgang slet ikke burde have været der. Det var dem, som blev ved med at snakke om at droppe ud. Dem, som blev men egentlig ikke ønskede lærdom fra gymnasiet. Dem, som var faldet for den romantiserede udgave af det at blive student: Huen, roserne og den uskyldige hvide, næsten konfirmandagtige garderobe. Resultatet - en studentereksamen, men også den prestigefyldte rejse dertil med socialt samvær, bajere og masser af fester. Og nåh ja, så var der vist også et par opgaver man skulle aflevere undervejs.
