Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Moderne mænd har styr på både børn og bøffer

Generationen af yngre mænd skal droppe drengereøvsromantikken.

Kritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Andreas Vildsø Andreasen (AVA) skriver (Pol. 12.10), at den generation af mænd vi begge tilhører er ude på en maskulin deroute.

På grund af en fraskilt mor, kvindelige klasselærere og stygge feminister føler AVA ikke, at han kan få lov til at være den mand, han gerne vil være.

Som mand, feminist og søn af en fraskilt mor, vil jeg dog mene, at det blot er AVA der er ude på en deroute. Man kan sagtens være en "rigtig mand" uden at leve af at slå søm i brædder. Og hans folkeskolelærerinde kommer nok ikke løbende, for at forhindre ham i at se på hurtige biler.

Problemet er ikke, at AVA ikke får lov til at være en mand. Problemet er, at han ikke er blevet voksen.

Læs også: Vi er kastrerede mænd.

For hvad holder ham egentlig tilbage? Selv peger han på en mangel på mandlige rollemodeller, en feminiseret folkeskole og kvindernes sejr i kønskampen. Alt dette skulle efter sigende forhindre ham i at være en mand. Lad os tage dem en ad gangen.

Rollemodeller er rigtigt nok utrolig vigtige for vores udvikling. For mit vedkommende var pædagogen Johnny mit store idol som barn. Han var sjov, opfindsom og vildt god til al slags sport. Jeg ville være ligesom ham. Men hvorfor var der ikke flere som Johnny i AVA's børnehave?

Han giver desværre selv svaret, når han forklarer os, at en "rigtig mand" er sådan en der interesserer sig for at se på hurtige biler på Krarup Flyveplads,  reparere maskiner og fikse cykler i garagen. Opgaven med at passe og inspirere børn, er der ikke blevet plads til på hans maskuline hitliste.

Det er derfor ikke underligt, at der ikke er flere mandlige pædagoger, når folk som AVA bliver ved med at kigge skævt til dem. Som om en pædagog er mindre mand, end en håndværker.

Derudover burde han, som økonomistuderende på universitetet, for længst have lagt børnehaven bag sig og fundet nogle nye rollemodeller. Særligt fordi næsten alle ledende økonomer er mænd. Der har for eksempel i de 51 år ordningen med økonomiske overvismænd har eksisteret, aldrig siddet en kvinde på posten. Kun en eneste kvinde har vundet nobelprisen i økonomi. Og Danmark har også kun haft en eneste kvindelig finansminister.

Problemet med de manglende rollemodeller, som man kan spejle sig i, skulle således automatisk være blevet løst for AVA.

For hans kvindelige kollegaer er det desværre gået den anden vej. De løber tør for rollemodeller, når karrieren for alvor begynder at tage fart. De har ingen, som de kan læne sig op ad på direktionsgangen. Det ser AVA (og vores ligestillingsminister) dog desværre ikke, som et ligeså stort problem som manglen på mænd i børnehaven.

Læs også: Kastrerede handyr må ud af kønssumpen.

En anden af AVA's  forklaringer på, hvorfor han ikke kan være en 'rigtig mand', er, at den danske folkeskole er baseret på feminine værdier. Men det er en myte, at det er onde folkeskolelærerinder, der har fundet på, at børn skal sidde stille i timerne. Den ide er mindst lige så gammel som folkeskolen selv. Og det at man skal lære, at holde styr på sine ting, handler ikke om at undertrykke sin maskulinitet. Det handler bare om, at forberede et barn på voksenlivet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dernæst hævder han, at folkeskolen ikke har ændret sig i 150 år. Selvom det nok er den institution i kongeriget, som har gennemgået flest reformer overhovedet. Og jeg kan ikke se hvorfor, at man skulle blive mindre mand af at latin, spanskrør og præster ikke længere er en del af folkeskolen.

AVA's sidste forklaring på, hvorfor han ikke kan være en mand er, at kvinderne har sejret i kønskampen. Kønskampen har dog aldrig handlet om, at vi ikke må grille store bøffer, spille fodbold eller få olie på fingrene. Den har handlet om, at vi skulle kunne andet og mere end det.

Vi skulle således også kunne tage os af børnene, støtte vores partners karriere og sørge for at få en hverdag til at hænge sammen. Og når det bliver krævet af os, så er det ikke en begrænsning af vores mandighed og hvad vi ellers vil. Det er bare en del af de ting, som der hører voksenlivet til for en moderne mand.

Den moderne mand placerer sig således midt imellem tøffelhelten og hulemanden. Han er en 'både-og' i stedet for en 'enten-eller'. Han skal kunne have styr på både børn og bøffer. Og hvis han kan det, så tror jeg ikke der er grund til at frygte en fremtid med kvindekollektiver, reagensglasbørn og 'Sex & The City' i fjernsynet. For så vil han være interessant igen. Ikke bare som mand - men som menneske.

Og der er ingenting, der holder os tilbage. Måske på nær lige drømmen om dengang, hvor livet bare handlede om at køre i gokart.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden