Jeg sætter mig ind i bussen. Normalt ville man hastigt sætte øretelefoner i ørene og lukke enhver baggrundsstøj ude, men jeg har glemt mine og tvinges derfor ud en konfrontation med mine omgivelse. Jeg er tvunget til at lytte. Kender man det ikke selv?
Kender du så også det, at hver gang du er ude i offentligheden tvinges du til, at tage stilling. Man skal tage stilling til alt mellem himmel og jord. Alt! Jeg skal mene noget om politik, både international og national. Jeg skal mene noget om for tykke folk, for tynde folk. Kriminelle og deres behandling. Kønsdebatten! Puha den glemte jeg næsten – det synes ellers svært. Skal kvinder have meget hård på fissen? Skal kvinder ikke have noget hård på fissen? Må jeg sige kvinde eller er det udtryk for patriarkatets dominans? For satan, jeg skal ikke alene mene noget om alt, helt ned til kvindens underliv. Nej, jeg skal samtidig have for øje at jeg kun må udtrykke det jeg mener på en vis måde!
