Akademiker: Brug dit udlandssemester i en vækstøkonomi

I en nylig analyse i Politiken kunne man læse, at Danmark går glip af milliarder af kroner, fordi vi ikke er gode nok til at eksportere til vækstmarkeder. Problemet er, at studerende forfølger drømmen om et semester på USA’s vestkyst a la Beverly Hills 90210, i stedet for at tage til de lande hvor fremtidens vækst vil finde sted. Vi vinder ikke det globale kapløb, ved at sende horder af unge til middelmådige universiteter i lande vi allerede samarbejder med og kender godt. Se link: Danmark taber eksportkamp om asiatiske tigerøkonomier. En undersøgelse fra DJØF viste, at 69 procent af deres studerende medlemmer ville bruge deres udlandssemester i enten USA, England, Australien eller Canada. Dette er en stigning fra det foregående år. Af de resterende procent valgte størstedelen at tage et semester i et andet europæisk land igennem det EU-støttede Erasmus program, som der udover at betale studieafgiften også giver de unge voksne mennesker 250€ i lommepenge om måneden. Ifølge DJØF skyldes overvægten af disse lande, at de unge prioriterer trygheden ved en ikke alt for fremmed kultur og at forbedre deres engelsk. Den trend lover ikke godt for fremtiden. Slaget om fremtiden skal ikke udkæmpes på en strand ud for Los Angeles, men i menneskemylderet i Beijing, Sao Paulo og Lagos. Det er ikke godt nok for Danmarks dyrt uddannede akademikere, at bruge et helt semester på at hygge og forbedre et sprog, de burde have lært i gymnasiet. Og de vil ikke stå stærkt i en global konkurrence, hvis de kommer ud med en grad med speciale i tryghed og forbedret skoleengelsk. Se link (eksternt): Drop den populære studietur til USAs vestkyst. Resten af Europa klarer sig i gennemsnit dobbelt så godt som os, mens Norge klarer sig hele ni gange bedre. Det betyder færre danske job og færre penge i statskassen. Hvis vi ikke gør noget for at få løst det problem hurtigst muligt, så ender en hel generation af danskere med at stå måbende tilbage, imens resten af verden stormer frem. De unges mentalitet trænger derfor til et spark bagi, men staten og de danske universiteter er medskyldige. De tilbyder de unge et enormt udvalg af for-arrangerede ophold på universiteter i USA, Australien og i Europa. Mulighederne for at bruge et semester i en vækstøkonomi er desværre til at overse. Tre tiltag kan rode bod på det problem. For det første skal de danske universiteter skaffe flere samarbejdsaftaler med universiteter i vækstøkonomier. Sproget og kvaliteten af undervisningen vil være en barriere nogle steder, men mulighederne bliver slet ikke udnyttet godt nok i dag. BRIK landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) kan alle tilbyde uddannelse af høj kvalitet, og flere lande er på vej. Vi bør være de allerførste til at tilbyde de danske unge for-arrangerede udvekslingsophold i de lande. For det andet bør mulighederne for at bruge et semester i virksomhedspraktik forbedres. Der er ingen grund til, at danske universiteter kun laver samarbejdsaftaler med andre universiteter. De kunne ligeså godt lave for-arrangerede ophold hos danske virksomheder med aktiviteter i vækstøkonomilande. Novozymes giver unge bioteknologistuderende et semester, men er indtil videre den eneste model af sin slags på Københavns Universitet. Og for det tredje skal taxametersystemet også åbnes for virksomhedspraktik. I dag er det sådan, at en studerende kan få op til 42.450,- kroner i støtte for at læse et semester i udlandet. De penge er øremærket til at betale studieafgiften ved det udenlandske universitet. Vælger den studerende i stedet at tage i virksomhedspraktik, så vil de penge bare blive liggende på bunden af en kiste i finansministeriet. Danske virksomheder burde få del i de midler, for så til gengæld at designe et praktikforløb af høj kvalitet. Men det er nu der skal handles, hvis vi ikke endnu engang vil halte efter Norge og resten af Europa. Potentialet er heldigvis enormt. Se link: FLSmidth henter rekord ordre i Nigeria. Investeringsbanken Goldman Sachs forudser, at i 2050 vil Vietnam være en større økonomi end Italien, Nigeria vil være større end Frankrig og Mexico vil være større end Tyskland. Det er den fremtid som nybagte akademikere, mig selv inklusiv, skal kunne navigere i. Min pension vil stadig ligge mange år ude i fremtiden, når det er den verdensorden der hersker. Det er vores uddannelsessystem alt for dårligt til at forberede os til. Var vores uddannelsessystem gearet til fremtiden ville studerende ikke sidde og sammenligne skisportsmulighederne ved canadiske universiteter med surfmulighederne ved de australske. De ville i stedet se på mulighederne for at komme til en vækstøkonomi. Det kunne fx være igennem den danske ingeniørkoncern FLSmidth. De har lige landet deres største ordre nogensinde – i Nigeria. Det er fremtiden. Desværre giver vi ikke vores unge muligheden for at gribe den. Og alt for få unge gør selv det ekstra, der skal til for at komme derud.