Kontanthjælpsmodtagerne var nogle selvoptagede grovædere, som kun ville gnaske af samfundskagen og helst ikke bidrage til den. Lærerne ville hellere holde ferie end at forberede deres undervisning. Lægerne var nogle grådige gniere. Og nu er turen så igen kommet til de studerende, som åbenbart ikke er så interesserede i rigtigt at studere, men bare vil dandere den dovent på fællesskabets regning.
Hver gang man fra de politiske magthaveres side ønsker en ændring i vilkårene for en befolkningsgruppe, nøjes man ikke med at argumentere for nødvendigheden, rimeligheden eller rigtigheden af reformerne. Man gør dertil hvad man kan for at konstruere en offentlig fortælling om, at de ledige, lærerne, lægerne, de studerende, eller hvem det end måtte være, er dovne, egoistiske og uden samfundsmoral.
