Jeg tror at én af grundene til at vi godt at lide at se og høre på Martin Krasnik i medierne er, at han taler så man kan forstå det. Alt for mange der har holdt oplæg på Kritikerskolen (og i "virkelighedens" medier for den sags skyld!) og selv Kritikerskolens egne folk (!) mumler i sig selv, siger "øh", etc.
Man kan med meget få og enkle midler komme til at lyde selvsikker, med selv det tåbeligste budskab. Og det er noget JEG kan finde ud af; både at praktisere og formidle videre. Jeg tror nemlig ikke at jeg er den eneste der er irriteret over stampen rundt på scenen, roden med i forvejen dårlige mikrofoner, for mange "øh"er og mærkelige vejrtrækninger. Og det interessante er, at lige så mange folk med tåbelige budskaber har haft stor succes, som folk med fornuftige budskaber.
