USA’s næste præsident skal skabe forandringer. Det mente 4 ud af 10 amerikanere var det vigtigste, da de i en exit poll blev spurgt til, hvad der havde afgjort deres stemme.
Hvis man ikke allerede der havde en snigende fornemmelse af, at utilfredsheden med status quo ville afgøre valget, blev det klart, da Donald Trump kunne holde sin sejrstale.




























