Vi kan godt lide at tænke på Europa som det allergrønneste. Vi er trukket i den grønne førertrøje, og det er os, der viser vejen. Men sandheden er, at vi taber terræn for tiden, og at Kina og USA overhaler os.
Når Mærsk f.eks. vælger at købe verdens første og største containerskibe, der kan sejle på methanol og alternative drivmidler, så kan vi ikke finde brændstofferne uden at gå til Kina. Og når milliarder og atter milliarder af investeringer bliver pumpet ind i grønne investeringer, så ligger de oftere i Houston end i Horsens.
Kina og USA galoperer derud ad. Og vi lever i en global virkelighed, hvor international konkurrenceevne, rammevilkår og erhvervspolitik er afgørende for, hvor man lægger arbejdspladser og skaber vækst.
I disse år er EU udfordret af andre store økonomiske blokke. Og EU skal op i gear, for ellers taber vi. Behovet for et gearskifte er på dagsordenen, når jeg i denne uge mødes med mine europæiske kollegaer. For det, EU tilbyder os, er unikt.
Vi har altid været verdensførende i standarder og kvalitet. Vores produkter, processer og produktivitet er af højeste skuffe. Og hvad gælder innovation, forskning og nyskabelse, så har faklen ligget naturligt i Europas hånd. Men det er ingen naturlov længere.
Vi er sakket agterud. Og vi skal blive bedre til at innovere, investere og producere. I endnu højere grad bane vejen for, at EU’s styrker kan blomstre. Det var også det, rapporten om EU’s konkurrenceevne satte fokus på for nylig – EU er udfordret.
Men Mario Draghi, manden bag rapporten, tidligere italienske premierminister og tidligere direktør for den Europæiske Centralbank, mener da heldigvis også, at vi kan nå at vende skuden – og til det bør vi se på vores styrker og muligheder.
Vi har løsninger. Og det er godt at se på kommissionsformandens nye retningslinjer, at mange danske forslag er blandt dem. Og det bliver sammen, at vi skal sørge for, at løsningerne bliver en realitet.
Det indre marked har sikret os en stabil base at arbejde fra. Og det europæiske fællesskab har sikret os muligheden for at skabe fællesløsninger. Så de bliver mere effektive, sikrere og ganske simpelt bedre. Det er derfor, at EU altid har været i front, når det gælder forbrugerrettigheder og -beskyttelse.
Den europæiske styrke er klart, at vores fællesskab udgør et kæmpe marked, der sætter retning og skaber mulighederne for at lave de bedste produkter på den bedste måde.
Men vi har et problem. Bureaukrati og administrativ bøvl truer med at trække endnu mere tempo, innovationskraft og konkurrenceevne ud af vores fælles europæiske erhvervsliv. Det går ikke.
Vi har i mange år ikke haft nok fokus på de praktiske udfordringer for erhvervslivet i den virkelige verden. Er reglerne nemme at følge? Overlapper flere forskellige regler? Er de noble hensyn simpelthen for dyre at implementere?
Det hører vi fra virksomhederne, at de oplever. Derfor forfattede jeg og en række interesseorganisationer tilbage i maj en skarp opfordring til EU om at komme op i gear. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Green Power Denmark, Tekniq Arbejdsgiverne og jeg er alle enige om, at udviklingen i EU-bureaukratiet er bekymrende – og at det risikerer at hæmme alle de fordele, vi netop har opbygget gennem EU.
For det første begynder vores regler at stå i vejen – i stedet for at understøtte udvikling. Sådan skal det jo ikke være.
Administrative byrder gør det dyrere og dyrere for virksomhederne. Og det tager samtidig ressourcer fra virksomhedernes reelle kerneopgave. Fra 2015 til 2023 er erhvervslivet blevet pålagt flere løbende økonomiske omkostninger hvert år, og ca. 61 pct. stammer fra EU-regulering.
Det hæmmer konkurrenceevnen. Og så rammer det naturligvis hårdere i de virksomheder, der ikke har deres egen juraafdeling og revisorer. Det kan i sidste ende gå hårdt ud over innovation, forskning og startups. For det andet er vores produktivitetsvækst stagneret.
Europa har i en årrække haltet efter USA, når det kommer til at øge produktiviteten. Det går ganske enkelt hurtigere andre steder end hos os. I gennemsnit voksede produktiviteten i eurozonen med 0,8 pct. om året i perioden 2000 til 2022, mens USA præsterede en årlig vækst på 1,3 pct.
Det betyder blandt andet, at de lande, der er med i det indre marked, også får færre penge. Og det har den konsekvens, at danske virksomheder får færre kunder, for det indre marked er helt afgørende for dansk import og eksport.
Vi kommer aldrig til at være det område i verden, der lægger flest timer på arbejde. Især ikke, når vi sammenligner os med et uudtømmeligt arbejdsmarked som det kinesiske. Og det er heller ikke målet.
Men vi må og skal opretholde et erhvervsliv, der kan understøtte vores velfærd, arbejdspladser og hele det gigantiske netværk af systemer og løsninger, der gør Europa til det bedste sted i verden at leve. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvorfor vores produktivitetsvækster er lavere. Udnytter vi teknologier godt nok? Har vi den rette arbejdskraft? Og helt afgørende: Tiltrækker vi nok investeringer og nok store virksomheder? Vi har virksomheder som tyske Siemens og Volkswagen, spanske Santander og franske Hermés. Og selvfølgelig vores egen Novo Nordisk. Alle sammen virksomheder i top 100 over verdens største virksomheder.
Men faktum er, at der bliver færre og færre af dem i EU. Ved årtusindeskiftet var 41 af verdens 100 største virksomheder placeret i Europa. I 2023 var det tal skrumpet til kun 21 virksomheder. Og inden for eurozonen var tallet helt nede på 12. Dertil kan vi lægge, at der siden 2000 er foretaget færre nye investeringer i eurozonen end i USA.
Det er en bekymrende udvikling, da store virksomheders investeringer i høj grad driver innovationen.Det er altså et noget dystert billede, der tegner sig. Især når vi samtidig ser, hvor mange penge de andre økonomiske blokke er villige til at smide i statsstøtte.
Vi skal gøre op med en bureaukratisk jungle af regler. Når jeg fra danske virksomheder kan høre, at en given ansøgning i USA fylder 35 sider, hvor den i EU fylder 260 sider, så er noget galt. Når jeg hører, at visse ansøgningsprocesser for nye produkter til skadedyrsbekæmpelse tager 6-8 år i EU, men kun 2-3 år i USA, så skal vi kigge os selv i øjnene. For problemet er ikke, at vi har kvalitetssikring. Selv om vi har rigeligt af det.
Problemet er, at vi har en tendens til at indføre flere regler, mere lovgivning og mere administration – i stedet for at fokusere på det, der er galt. Det, vi skal gøre, er at gøre vores tilsyn og kontroller samt bureaukrati mere strømlinet og mere effektivt. Regelforenkling er ikke en genvej – det er en forudsætning og helt afgørende for konkurrencekraften. ¨
Virksomheder efterspørger ikke, at vi fjerner forbruger-, miljø-, eller biodiversitetsbeskyttelse. De ved, det er et vigtigt konkurrenceparameter. Men vi skal indrette reglerne, så de er lettere at håndtere. Fordi hastighed er afgørende.
Når vi i vores europæiske fællesskab for eksempel vedtager, at vi vil have fælles retningslinjer for, hvordan vi registrerer og indberetter bæredygtighed, så laver vi verdens bedste regler. Men vi glemmer virksomhederne, der skal udføre dem. Mange virksomheder kæmper derfor nu med de såkaldte CSRD-regler. CSRD-reglerne kommer til at sikre langt større gennemskuelighed og forhindrer virksomheder i at pynte sig med lånte grønne fjer. Så kan investorer bedre se, hvordan de kan placere deres investeringer bæredygtigt. Hvordan de kan få grønnere produkter ud. Og dermed have større gennemskuelighed i, hvor de kan få det afkast, de forventer.
Det er godt for den grønne omstilling i hele verden. Ikke bare i EU. Men samtidig kan vi se, at kommissionen tilbage i maj 2023 vurderede, at forslaget ville koste ca. 5,2 mia. kr. i omstillingsomkostninger, og ca. 15,6 mia. kr. i løbende omkostninger samlet set for europæiske virksomheder.
Nu kan vi se i vores egne beregninger, at det vil koste 6 mia. kr. i omstillingsomkostninger og 5 mia. kr. i løbende omkostninger alene for danske virksomheder. Det er alt for voldsomt. Vi må og skal finde en vej til at lette bureaukratiet. Ursula von der Leyen har da også fremlagt ønsket om at mindske rapporteringsbyrderne i EU med 25 procent. Men vi mangler stadig konkrete forslag, der batter og kan indfri målsætningen. Det skal gå hurtigere. Og netop her har Danmark og andre medlemslande meget at byde på.
I Danmark har vi indført en lang række af digitale løsninger, der har gjort livet lettere for danske virksomheder – og for borgere for den sags skyld. Det er vi ikke ene om i EU, hvor et land som Italien også er helt fremme i skoene. Hvor italienerne er forrest med elektronisk fakturering, arbejder vi med Automatisk Erhvervsrapportering, der kommer til at stå for en enorm lettelse i erhvervsbyrderne. For med de digitale løsninger kommer automatiseringer af administration. Og det åbner for, at de arbejdstimer kan bruges på kerneopgaven i stedet for at finde hoved og hale i gamle formularer og blanketter.
Vi har med andre ord en del løsninger at se til. Dem skal vi bruge.
Den anden store blok, som vi skal se på, er et spørgsmål om finansiering og om at tiltrække arbejdspladser og investeringer. Europa og Danmark skal lande de store aftaler. Tiltrække virksomhederne. Have fat i arbejdspladserne og væksten.
Faktum er jo, at vi allerede har mange investeringer klar. Vi har f.eks. afsat omkring 300 milliarder euro i den såkaldte Global Gateway, som går til at investere i infrastrukturprojekter over hele verden. Det er et svimlende beløb, der kan ændre verden betydeligt. Men lige nu ligger pengene og sander til i bøvlede processer. Det betyder, at alle de midler i f.eks. Global Gateway og andre ordninger ligger brak.
Alt i mens står Kina med åbne arme og er klar til at levere grøn brændsel og infrastruktur i den største skala. Dermed risikerer vi at tabe europæisk vækst og grønne jobs på gulvet – og samtidig skabe nye afhængigheder af Kina.
Det er på tide, at vi får set bredt på EU’s indsatser for den grønne omstilling, og får strømlinet processerne. Ellers risikerer vi, at Europa bliver et museum af fortiden. Vi risikerer, at alt det gode, som EU bidrager med, forsvinder i sandet. Danmark står klar med løsninger og forsøger at skubbe i EU i den retning, vi allerede har vist. Kommissionen er nødt til at fortsætte med at gøre EU’s grønne industripolitik til en seriøs drivkraft for vækst og innovation.
Vores mål skal være at gøre EU til en global markedsleder, og derfor skal vi have fokus på hele værdikæden. For eksempel er de to aftaler Net Zero Industry Act og Critical Raw Materials Act vigtige skridt mod grøn teknologi og produktion. Men! Vi skal se på, hvordan vi gør det nemmere for virksomheder at efterleve alle de grønne regler. Virksomhederne bakker fuldt op.
De ved godt, at det grønne er et konkurrenceparameter. Men de oplever, at pengene går til konsulenter og compliance – og ikke på deres grønne investeringer. Fra dansk side har vi været i spidsen for at råbe kommissionen op. Netop om at ny lovgivning skal være digital og bruge samme koncepter på tværs af lovgivning. Så vi lærer af de strategier, vi allerede har implementeret – det gælder blandt andet for indsatser som CSRD.
Vi skal bruge data meget mere offensivt. Lave aftaler, som vil tillade automatisk udveksling af virksomhedsdata på tværs af grænserne.
Det er en byrdelettelse, der vil noget! Vi skal bare have kommissionen med. Faktum er også, at adgangen til finansiering i Europa er for besværlig og uforudsigelig i forhold til for eksempel USA’s støtteprogrammer. Her skal virksomheder bestå et mindre byrdefuldt tjek for at se, om de opfylder kriterierne. Og hvis de lever op til kriterierne, så er de sikre på at modtage støtte. Det gør, at virksomhederne ikke spilder deres tid, at de kan forudsige deres investeringer, og at de kun skal finde den data frem, som er helt nødvendig.
Vi kan ikke gøre som i USA, men vi kan lære af det og finde de løsninger, som kan konkurrere med finansieringsmulighederne i USA.
Vi skal skabe mere grøn vækst. Og det sker altså ikke på advokaters og revisorers kontorer, men i virksomhederne. Men der er også godt nyt. Man må forstå, at Bruxelles har hørt de danske løsninger.
Frem mod slutningen af året vil en ny kommission nemlig sætte sig i stolen, og Europas konkurrenceevne vil stå centralt. Von der Leyen gør det klart, at alle de kommende kommissærer får til opgave at reducere administrative byrder på deres område. At implementering simplificeres, bureaukrati fjernes, regler håndhæves, og der gives hurtigere tilladelser. Der vil tilmed blive udnævnt en næstformand for simplificering.
Der kommer forslag om at opdatere og effektivisere EU’s regler for bioteknologi. Der skal laves en strategi for en europæisk data union, som skal gøre det nemmere for virksomheder at håndtere data. Dette kan, hvis det gøres korrekt, netop hjælpe os med mange af de udfordringer, vi oplever med CSRD. Kommissionen vil også gøre livet nemmere for private investorer i Europa. De vil skabe mere momentum i kapitalens frie bevægelighed. Alt sammen vand på Danmarks mølle.
Nu kommer den svære del. Hvor vi sammen med den kommende kommission for alvor skal få EU op i gear.
For som Mario Draghis rapport gjorde tydeligt: Vi er bagud, men vi kan stadig nå at vende skuden. Vi kan være stolte og glade for alt det, vi har opnået i EU. Det skal vi ikke smide på gulvet.
Men vi skal blive bedre og hurtigere til at komme derhen. Det bliver hårdt arbejde, og det sker på vores vagt. Hastighed er nøgleordet. Bureaukrati og administrativt bøvl kvæler ny grøn vækst. Den skal vi ikke sende til hverken Kina eller USA. Den skal blomstre her i Danmark og i resten af EU.
Men vi må og skal op i gear – for ellers taber vi.
fortsæt med at læse
