Jeg kan stadig huske slagtesvinets øredøvende dødsskrig, når hjemmeslagteren og min far førte grisen ud på gårdspladsen, hvor den fik skåret halsen over efterfulgt af skoldning i kar, partering og forarbejdning. På et billede uden lyd smiler familien lykkeligt over det døde dyr, for grisen gav sin sjæl til mad.
Jeg var barn i 1960’erne, hvor min far drev et landbrug på 10 hektar. På engen gik der seks-syv køer, som om sommeren mindede om produktiv dovenskab, når de græssede og tyggede drøv. Køerne stod i den ene halvdel af stalden. I den anden halvdel var der seks stier til et par søer med pattegrise, og de resterende stier var til slagtesvin. Afgrødevalget var meget varieret. Det bestod af forskellige kornsorter, kålroer, gulerødder, selleri, forskellige kålsorter, porer, lucerne og jordbær.
