Jeg undrer mig over den igangværende debat om aktiv dødshjælp. Den synes at foregå inden for et meget snævert rum, hvor det ikke står til diskussion, om staten kan fastsætte betingelser for lovlig bistand, men alene om, hvor snævre kriterierne skal være. Rækkende fra, at det kun kan komme på tale for uhelbredeligt syge med udsigt til at dø inden seks måneder, til forskellige bud på hensyntagen til smerter, måske endda sociale omstændigheder, men alt sammen under den stiltiende forudsætning, at det er noget, andre vurderer og bestemmer.
Argumenterne imod aktiv dødshjælp kan kort resumeres således:




























