I dag behøver det kun én enkelt sag, ét forsidebillede, ét opslag på sociale medier, før debatten om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eksploderer. Politikere kræver ’opgør’, grænser, undtagelser eller udmeldelse, ofte på baggrund af en konkret dom, en mediefortælling, eller fordi stemningen tilsiger, at domstolens forståelse af rettighederne er blevet for ’aktivistisk’.

Det er svært at forstå i dag, men da Danmark trådte ind i konventionen, var diskussionen præget af alvor, historisk hukommelse og troen på, at rettighederne var et bolværk – ikke kun for de retfærdige, men netop for det enkelte menneske, også mod demokratiet selv.